Skip til primært indhold

Telemedicinsk sårvurdering

Alle borgere i Danmark har mulighed for og ret til at få tilbud om telemedicinsk sårvurdering

Alle borgere i Danmark har mulighed for og ret til at få tilbud om telemedicinsk sårvurdering. Det foregår i praksis via den kommunale sygeplejerske eller på det lokale sundhedscenter. Det er vigtigt at understrege, at telemedicinsk sårvurdering ikke foregår uafhængigt af behandlingstilbuddet på sygehuset, men det giver mulighed for at føre tættere kontrol med sårhelingen samtidig med at minimere antallet af transporter til sygehus. Alle borgere og alle typer sår er som udgangspunkt egnet til telemedicinsk sårvurdering. Der kan dog være undtagelser, og her vurderer lægen på sygehuset i den indledende fase hvorvidt såret egner sig til telemedicinsk sårvurdering.

I Region Syddanmark er det et krav, at sygehuset laver en forundersøgelse af borgeren ved et fysisk fremmøde, inden der kan henvises til telemedicinsk sårvurdering. Efter oprettelse i sårjournalen (pleje.net) er det den kommunale sygeplejerske, der fører kontrol med sårhelingen. Desuden kan borgeren, ved at logge ind på egen computer med Mit ID, aktivt følge med i behandling og kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle, der har behandlingsansvaret. Den praktiserende læge kan også inddrages under sårforløbet ved enten at få tilsendt et link eller indtaste borgerens/patientens CPR nummer på pleje.net.

Læs mere i pjecen "Telemedicinsk Sårvurdering - Et tilbud til borgere med behandlingskrævende sår."

APPFWU01V