Brødrene Hartmanns Fond
Det er Fondens formål at yde bistand i form af legater eller lån til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål.
Ansøgningsfrist 2025: d. 22. august
Fonden uddeler årligt 4-5 millioner kr. fordelt på ca. 60 bevillinger årligt. Typiske uddelings beløb er 10.000 - 200.000 kr. Fonden deltager i delfinansiering af større projekter.
Der kan ansøges inden for tre hovedområder:
- Medicinske formål
- Anden videnskabelige formål end medicin
- Almennyttige formål
Siden 1986 har Fonden uddelt en særlig pris til en person, der gennem en særlig værdifuld indsats har bidraget til en fortsat positiv udvikling af det danske samfund. Prisen er på 300.000 kr. Med virkning fra 2003 er der desuden indstiftet Hartmann-Fondens Diplompris på 150.000 kr., der tildeles yngre personer, der inden for det danske samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats.