Skip til primært indhold

Projektmodel - light

Projektmodel ”Light” er velegnet til mindre projekter eller projekter uden høj grad af kompleksitet

Projektmodel "Light"

Projektmodel ”Light” er udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR i Region Syddanmark og er velegnet til mindre projekter eller projekter uden høj grad af kompleksitet og som ikke skal rapporteres under USIT (Udvalget for Sundheds-it, hvor projektmodellen fra Regional IT skal benyttes)

Modellen er frit tilgængelig for alle medarbejdere i Region Syddanmark og indeholder lige nu 7 basale værktøjer til projektstyring – fx Projektbeskrivelse og Milepælsplan.

Projektmodeller med standardværktøjer kan hjælpe projektlederen med at få styr på projektet. Især hvis du er en mindre erfaren projektleder kan du have glæde af en værktøjskasse med værktøjer, som med succes er afprøvet af andre.

Målet med modellen er, at det skal gøre arbejdet med innovationsprojekter i Region Syddanmark enkelt, overskueligt og tilgængeligt for alle medarbejdere, og at vi derfor i sidste ende får en større effekt ud af de ressourcer, vi bruger.

Der er ikke tale om ”one-size-fit-all” men om ”fit-for-purpose”. Det vil sige, at modellen skal tilpasses til projektets størrelse og type.

”Light” modellen baserer sig på og er i linje med It-projektmodellen, som er obligatorisk for alle it-projekter, der igangsættes i Region Syddanmark.

Indhold i projektmodellen

Lightmodellen deler projektforløbet i fire projekttrin:

  • Ide
  • Analyse
  • Gennemførelse
  • Gevinstrealisering.

Modellen anbefaler desuden, hvilke processer og projektstyringsdokumenter, som kan bruges til at styre projektforløbet fra start til slut.

LÆS MERE

Kontakt

Tobias Thuesen Marling

PMO-konsulent, teamkoordinator

Styring, Udvikling og Viden


23 34 67 14
APPFWU02V