Skip til primært indhold

Året der gik i Syddansk Sundhedsinnovation - 2025

Region Syddanmarks første innovationsdag og konferencen Health in Europe var blandt årets highlights.

Velkomst ved Anja Lund, daværende formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget, og Kurt Espersen, koncerndirektør og formand for Innovationsgruppen.

Velkomst ved Anja Lund, daværende formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget, og Kurt Espersen, koncerndirektør og formand for Innovationsgruppen.

 Værktøjskasse med 12 materialer til støtte af dialog og egenmestring

Værktøjskasse med 12 materialer til støtte af dialog og egenmestring

Region Syddanmark fejrede innovationskraften

En forårsdag i april markerede vi, at innovationsarbejdet i Region Syddanmark lever og har det godt.

Viden om- og erfaringer med innovation blev delt. Vi blev præsenteret for løsninger i driften hvor innovation allerede anvendes til at løse konkrete udfordringer i sundhedsvæsenet. Og vi blev inspireret af cases, der gik i dybden med udvikling og innovation.

3 projekter var indstillet til Innovationsprisen og 3 projekter var indstillet til Publikumsprisen.

Selvteststander til test for klamydia og gonorré

Vinder af Innovationsprisen var Selvteststander til test for klamydia og gonorré fra Hudafdeling I og Allergicenteret ved Nadia Trier Munk, klinisk sygeplejespecialist og Bettina Trettin, konst. chefsygeplejerske, post.doc, ph.d. på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus.

PEACE - Preventing Cervical Cancer

Og vinder af Publikumsprisen var PEACE - Preventing Cervical Cancer ved Lone Kjeld Petersen, professor, forskningsleder, OUH, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, som vil forbedre diagnostik af forstadier til livmoderhalskræft ved hjælp af AI.

Anja Lunds ord, formand for Digitaliserings- og Innovationsvalget, sluttede den første Syddanske Innovationsdag med, på vegne af regionens Digitaliserings- og Innovationsudvalg og Innovationsstyregruppe,

- at takke alle for en berigende dag, der har været med til at sætte fokus på de spændende innovationstiltag og projekter, der finder sted rundt på regionens sygehuse.

Læs mere fra innovationsdagen 3. april 2025.

Min Ryg: Et bedre liv med rygsmerter

Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet og Praksisafdelingen, Region Syddanmark har i 2025 arbejdet på at understøtte et paradigmeskift i rygbehandlingen. 

Syddansk Sundhedsinnovation har bidraget med inddragelse af brugerne - patientrepræsentanter, klinikere, forskere, praksiskonsulenter – til at udvikle en værktøjskasse med 12 materialer til støtte af dialog og egenmestring. Materialet skal understøtte dialogen mellem patient og kliniker, så mennesker med rygsmerter klædes på til at leve et godt liv med længerevarende eller tilbagevendende lænderygbesvær.

Materialer kan frit downloades fra Region Syddanmarks hjemmeside. Og indsatsen med at implementere materialet går rigtigt i gang i den nye år.

Læs mere om paradigmeskiftet i rygbehandlingen.

Health in Europe: Joint Actions, Joint Future

EU-konferencen 28. oktober 2025 i Odense, Health in Europe: Joint Actions, Joint Future samlede europæiske beslutningstagere, forskere, klinikere og repræsentanter fra 11 forskellige Joint Actions for at drøfte, hvordan Europa kan stå stærkere i fælles sundhedsindsatser.

Konferencen var arrangeret af Region Syddanmark og Joint Action-projektet PreventNCD.

Konferencen byggede bro mellem de mange joint action-projekter. Viden blev delt og der blev sparret på tværs af lande og joint actions. Det hele for at understøtte samarbejde på tværs af indsatserne for at medvirke til at sikre projekternes levedygtighed.

Det blev en dag, hvor samtalerne summede, og idéerne fløj på tværs af grænser, organisationer og joint action-projekter. Stemningen blev fastholdt i en række videooptagelser fra dagen (link). Her satte deltagere ord på, hvad de tog med sig fra dagen, og hvilke forandringer og samarbejder de håber, konferencen vil sætte i gang.

Læs mere om konferencen Health in Europe: Joint Actions, Joint Future.

Aktiviteter i regi af Region Syddanmarks innovationsstrategi

Region Syddanmarks innovationsstrategi ”Patienternes Sundhed – sammen om innovation” sætter en missionsorienteret retning for innovationsarbejdet og bidrager til at styrke fundamentet for regionens innovationsindsats i form af en række mål og indsatser.

2025 har været rig på aktiviteter, der udspringer af indsatser fra strategien. Blandt andet ovennævnt Region Syddanmarks Innovationsdag.

Kompetenceudvikling for en stærkere innovationskultur

Foreløbigt har 75 regionale medarbejder, fordelt på tre hold, deltaget i kursusforløbet ”Bliv Kulturbærer for Innovation.”

Kurset er rettet mod både ledere og medarbejdere på tværs af enheder og stabe, og har til formål at styrke en fælles innovationskultur og kompetencer.

Samtidig er det også muligt at målrette lignende forløb for enkelt sygehusafdeling, og dermed understøttet at en afdeling kan arbejde fokuseret med lokale innovationsprojekter.

Endelig er der gennemført en revidering af den del af kursusforløbet i regionens forbedringsuddannelse, der omhandler innovation.

Fremme og modning af innovative ideer

Også afledt af innovationsstrategien prioriterede man i Budget 2024 en pulje på 10 mio. kr. 7, 5 mio. kr. er allokeret til modning og fremme af innovative idéer.

I alt 11 projekter er tildelt midler fra puljen til større projekter, mens 12 projekter på nuværende tidspunkt har fået midler fra puljen til mindre projekter (mikrofinansiering).

Læs mere om Innovationspuljen i Region Syddanmark.

Brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

RAIN-netværket havde et aktivt 2025. Det blev til hele 5 meget velbesøgte netværksmøder. Kunstig intelligens er fortsat højt på dagsordenen, når vi taler om udvikling af sundhedsvæsenet.

  • 15. maj 2025 kom vi på forkant med AI i indkøb
  • 21. august 2025 var der fokus på, at brugen af AI i sundhed først og sidst handler om mennesker
  • 30. september 2025 handlede om brugen af AI i lungekræftscreening
  • 29/10 stillede vi spørgsmålet, hvordan vi får AI til at skabe reel værdi for patienter, klinikere og organisationer?
  • 3. december 2025stillede vi det lidt retoriske spørgsmål om AI virkelig er løsningen på dit problem? For det er det ikke altid.

På Syddansk Sundhedsinnovations hjemmeside kan du altid finde omtale af RAIN-netværksmøderne.  Både forud for møderne. Og med opsamlinger efter møderne, hvor du også kan se eller gense oplægsholdernes præsentationer.

Innovationsklummen i Region Syddanmark

Hen over året har fire aktører bidraget med en innovationsklumme. Baggrunden er ønsket om at synliggøre Region Syddanmarks visioner på innovationsområdet, blandt andet ved at præsentere vellykkede eksempler på innovation. Vi inviterer også eksterne aktører og samarbejdspartnere til at bidrage med deres erfaringer og vinkel på innovationsarbejdet.

Region Syddanmarks hjemmeside finder du alle innovationsklummer.

Det Digitale Sundhedscenter

Det Digitale Sundhedscenter er i fortsat udvikling. Fællesskabet udvides løbende med flere kommuner. 37 kommuner er med udgangen af 2025 en del af Det Digitale Sundhedscenter. Vi når dermed endnu bredere ud og styrker indsatsen for digital sundhed.

Nævnet for Sundhedsapps i november 2025 valgte i november 2025 at anbefale den centrale app i Det Digitale Sundhedscenter Mit Liv - min sundhed!  Fremover fremgår appen Mit Liv-app'en på sundhed.dk som én ud af 10 anbefalede sundhedsapps.

Det er et stort skulderklap til alle de dygtige partnere og fagpersoner, som gennem tiden har været med til at udvikle indholdet i app'en - og et vigtigt skridt på vejen imod, at endnu flere borgere kan få glæde af gratis digitale forløb og viden i app'en.

Læs mere om Det Digitale Sundhedscenter.

Vi ses i 2026

Flere arrangementer er allerede i kalenderen.

  • 21. januar 2026 holder vi et videnskick om offentligt-privat innovation.
  • 26. januar 2026 starter uddannelsesforløbet Kompetencer til Ledelse i Digitalisering (link)
  • 23. februar 2026 mødes Fundingnetværket med fokus på bruges af AI i fundingarbejdet.

Husk også at sætte kryds i kalenderen til den anden Syddanske Innovationsdag 9. september 2026.

Følg med her på Syddansk Sundhedsinnovations hjemmeside og på vores LinkedIn-profil. Så er du godt orienteret.

APPFWU01V