Arbejdskraftfrigørende teknologi på ambulatorier og sengeafsnit
Syddansk Sundhedsinnovation inviterer den 24. april 2024 til endnu en temadag om arbejdskraftfrigørende teknologi. Denne gang mere specifikt på ambulatorier og sengeafsnit.
TID: 24. april 2024, kl. 11.30 - 15.00.
STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M
MÅLGRUPPE: Klinikere og andre ansatte i Region Syddanmark, som interesserer sig for/arbejder med, hvordan vi kan frigøre tid hos sundhedspersonalet.
TILMELDING: Tilmeld dig allerede nu. Deltagelse er gratis.
En eftermiddag med fokus på ambulatorier og sengeafsnit
Temadagen er den anden ud af flere. På denne temadag er der fokus på arbejdskraftsfrigørende teknologier på ambulatorier og sengeafsnit.
Du bliver præsenteret for konkrete cases og erfaringer. Og der vil være inspirationsoplæg til det videre arbejde med at implementere gode løsninger.
Vidensdeling og dialog på tværs
Sygehusene og sundhedsvæsenet generelt står overfor udfordringer med mangel på arbejdskraft. Innovation - teknologi og digitalisering er nogle af de værktøjer, der skal være med til at frigøre tid hos sundhedspersonalet og dermed afhjælpe presset på sundhedsvæsenet.
Formålet med temadagene er at understøtte udveksling af erfaringer og viden på tværs af Region Syddanmarks sygehusenheder. Derfor vil der også være tid til dialog og netværk mellem deltagerne.
Programmet for temadagen
Kl. 11.30 Dørene åbner, og vi byder på en sandwich
Kl. 11.45 Velkommen til temadagen
ved Anne Hagelskjær Asmussen, dagens moderator, Syddansk Sundhedsinnovation.
Herefter byder eftermiddagen på:
- Præsentation af arbejdet med ”Digital Vision” på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital
ved klinisk sygeplejespecialist Trine Ladingkær.
Pitch af cases:- Bedre udnyttelse af Cetrea
ved Tine Skov Nielsen, IT-afdelingen og Hanne Boes Markussen, Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland. -
Det bruger- og behovsstyrede ambulatorium
ved Grete Skøtt Pedersen og Maria Skovlund Herreborg, Steno Diabetes Center Odense. -
Selvbetjening og pakkeboks for hjertesvigtspatienter
ved Kirsten Nikolajsen, Hjertemedicinsk ambulatorium og Marie Glent-Rolle, Klinisk Udvikling på Odense Universitetshospital.
- Bedre udnyttelse af Cetrea
- Dialog i grupper
med mulighed for uddybende viden om de præsenterede cases og drøftelse af muligheder på egen afdeling/enhed. - Pauser med tid til at vidensdele og netværke
- Inspirationsoplæg: Hvordan kan Syddansk Sundhedsinnovation understøtte sygehusene i projekter og opgaver samt med vidensarrangementer
ved chefkonsulent Anne Friis Hansen og PMO-konsulent Tobias Thuesen Marling, begge Syddansk Sundhedsinnovation.
Kl. 15.00 Tak for i dag.
Kontakt
Anne Hagelskjær Asmussen
Specialkonsulent, teamkoordinator
Brugercentreret Innovation
24 34 64 14 ahs@rsyd.dk