Skip til primært indhold

Nye automationsløsninger på danske hospitaler

Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren sætter 14. marts 2024 fokus på implementering af nye automationsløsninger på de danske hospitaler.

TID:  14. marts 2024, kl. 13.00 - 16.00.

STED: Netværksmødet finder sted i forbindelse med Robotmessen R-24 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

TILMELDING: For at deltage i netværksmødet skal du registrere dig som gæst ved R-24-messen. Denne del er gratis, ligesom Netværksmødet for mobile robotter i sundhedssektoren er gratis. 

Tilmeld dig R-24 her

Rengøring, desinfektion, pakkebokse og assisterende robotter

Til netværksmødet fokuserer vi på implementering af flere forskellige typer af mobile robotter på de danske hospitaler.

Du kan glæde dig til at høre, om hvordan en robot-transporteret pakkeboks på Odense Universitetshospital kan hjælpe afdelinger og patienter med at være mere effektive og smidige.

Vi skal blandt andet høre om, hvilken forskel implementeringen af robotten Buddy på Bispebjerg Hospital har gjort for personalet samt hvilke udfordringer, der var forbundet med at integrere robotten.

Der bliver også tid til at høre om, hvilken forskel implementeringen af gulvvaskerobotter og desinfektionsrobotter kan gøre i sundhedssektoren.

Program

13:00 - Velkomst
ved Louise Halgaard Gotfredsen, chefkonsulent, Innovativt byggeri og drift, Syddansk Sundhedsinnovation 

13:10 - Præsentation af robot-transporteret pakkeboks til medicinsk udstyr på Odense Universitetshospital
ved Marie Glent-Rolle, projektleder, Klinisk Udvikling – Innovation, Forskning & MTV, Odense Universitets Hospital og Esben Hansen, teknisk leder, CCR - Centre for Clinical Robotics, Odense Universitets Hospital 

13:40 – Implementering og erfaringer med den mobile sundhedsrobot Buddy
ved Johanne Laursen Lykke, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Bispebjerg Hospital 

14:10 - Netværk, kaffe & Kage 

14:40 – Automatiseret løsning til rengøring på Herlev hospital
ved Malene Reinecke, enhedschef, Rengøring, Herlev og Gentofte Hospital 

15:10 Netværk 

16:00 Arrangementet slutter.

Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren

Odense Robotics, Syddansk Sundhedsinnovation, Danish Life Science Cluster og Teknologisk Institut afholder i samarbejde netværksmøder, som har til formål at skabe videndeling og matchmaking omkring mobile robotter på tværs af regioner, virksomheder og andre offentlige aktører inden for sundhedssektoren, hvor robotter udgør en vigtig del af løsningerne til arbejdskraftsbesparende og personaleaflastende teknologier til fremtidens sundhedsvæsen.

Ønsker du at blive medlem af Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren, kan du blot tilmelde dig arrangementet.

Det kræver ikke, at man er medlem af klyngerne for at deltage i vores netværksmøder, dog skal man have relevant tilknytning og seriøs interesse for området. Det er gratis at deltage og næste møde fokuserer på temaet: Rengøring og hygiejne på danske hospitaler.

Kontakt

Louise Halgaard Gotfredsen

Chefkonsulent, teamkoordinator

Innovativt Byggeri og Drift


21 79 14 04 Louise Halgaard Gotfredsen på LinkedIn
APPFWU01V