Skip til primært indhold

Implementering og Gevinstrealisering

Vores implementeringsguide inspirerer dig til at tænke, forberede og planlægge implementeringen grundigt, så du høster alle gevinster ved dit projekt.

Vores gevinstrealiseringskit

Vores gevinstrealiseringskit består af en kort guide, gevinstrealiseringskort, et simpelt og et udvidet gevinstrealiseringsdiagram, formålsanalyse og gevinstplan.

Når mennesker skal gøre noget andet end det ’vi plejer’

Uanset om du skal integrere en ny sundhedsløsning i daglig praksis, om I får nye arbejdsgange, om I får ny strategi eller noget helt andet, handler implementering om, at mennesker skal gøre noget anderledes.

Det er en vanskelig proces, fordi ønsket om at fastholde ’det plejer vi’ er en naturlig menneskelig reaktion over for forandring.

Derfor er en helt central pointe, at det aktive arbejde med implementering – med at skabe forandring og forankring allerede begynder, når projektidéen og forandringstanken opstår.

Implementeringsguiden guider dig på vej

Implementering skal følge projektet hele vejen. Fra en forandringstanke og projektidé opstår, over beslutning om at igangsætte et tiltag, til det er evalueret, justeret og forankret i daglig praksis. Implementeringen skal med andre ord tænkes ind parallelt med de andre faser.

Tobias Thuesen Marling, PMO-konsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, er sammen med flere kolleger ansvarlig for implementerings- og gevinstrealiseringsarbejdet. Han forklarer,

- Implementering må ikke tænkes for snævert, som en afsluttende fase i et projekt. Det skal tænkes ind allerede i det øjeblik at projektidéen opstår og det sker ved brugerinddragelse i hverdagspraksis. Ingen metoder er komplette i sig selv. Men kombineres de rigtigt i forhold til det enkelte projekt, er man rigtig godt på vej til at skabe succes med implementering.

Med Implementeringsguiden fra Syddansk Sundhedsinnovation får du inspiration til alle implementeringens temaer og faser, såsom:

Du kan bruge implementeringsguiden på flere måder. Udvælg de temaer, der er aktuelle for dig og udforsk dem nærmere eller kontakt os, hvis du gerne vil have sparring på, hvilket værktøj der kan være mest relevant for dig. Vi vil også løbende opdatere denne side med endnu flere metoder, du kan benytte dig af.

Gevinstrealisering. Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvordan?

Man kan også spørge: Høster du gevinsterne ved dit projekt? Ofte investeres der i projekter uden tilstrækkeligt fokus på, om de forventede gevinster realiseres. Syddansk Sundhedsinnovation har udviklet et Gevinstrealiserings-kit med gode råd og konkrete redskaber til dit arbejde med gevinstrealisering.

Gevinstrealiserings-kittet består af:

Vi håber du får glæde af materialet. Det kan printes og anvendes sammen med andre – enten som gevinstdiagram i stor størrelse med plads til post-its, kortene som overskrifter du selv hænger op og dermed laver dit eget diagram eller du kan sende de digitale udgaver videre.

Det primære formål med arbejdet er at bruge materialet som forventningsafstemning med alle niveauer af projektet samt at vælge de dele af metoden, der giver mest mening for dig og det specifikke projekt.

Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i Implement Consulting Groups metoder og vi henviser til deres bog: "Gevinstrealisering. Skab mere værdi i dine projekter" af Rasmus Rytter, Jesper Krøyer Lind og Per Svejvig. Ønsker du at dykke dybere ned i arbejdet med Gevinstrealisering er det et godt sted at starte.

Vi udvikler løbende på materialet og der vil kommende flere initiativer hen ad vejen fra vores side. Maria Hardt Schønnemann, specialkonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, forklarer, at arbejdet med gevinstrealisering er givende og relevant i ethvert projekt,

- Jeg anbefaler, at du gør Gevinstrealiserings-kittet til en fast del af din værktøjskasse som projektleder. Du får diagrammer, skemaer og forklarende ’kort’ for gevinstrealiseringens forskellige elementer, som hands-on leder dig igennem gevinstrealiseringens trin.

Kontakt

Maria Hardt Schønnemann

Konsulent

Styring og Kvalitet


29 64 58 84 Maria Hardt Schønnemann på LinkedIn

Tobias Thuesen Marling

PMO-konsulent, teamkoordinator

Styring og Kvalitet


23 34 67 14
APPFWU01V