MedTech med AI - Medicinsk udstyr med kunstig intelligens

Fire sundhedsaktører skal kortlægge igangværende projekter hvor kunstig intelligens indgår og identificere deres stakeholdere

Hvordan lykkes sundhedsvæsenet med udvikling og implementering af medicinsk udstyr med kunstig intelligens

Medicinsk udstyr med kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtidens sundhedsvæsen.

Trial Nation ønsker med sit initiativ om kunstig intelligens i medicinsk udstyr at kortlægge aktørlandskabet, afholde workshop, rapportere best practices, barrierer og muligheder, og slutteligt validere mod internationale erfaringer.

Ideklinikken i Region Nordjylland, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Fonden for Innovation og Erhvervssamarbejde og Syddansk Sundhedsinnovation skal samarbejde om at skabe én løsning, der skal give overblik over medicinsk udstyr med kunstig intelligens.

De fire samarbejdspartnere er valgt for at sikre geografisk brede, offentlige og private perspektiver og sikre ballast til projektets anbefalinger.

Formål

Formålet med projektet er at få afdækket udfordringer og barrierer, som kan påvirke AI-projekter i forskellige stadier.

Projektet vil derfor kortlægge key stakeholders og igangværende projekter og skabe et overskueligt aktør-landkort med identifikation af relevante nøglepersoner/organisationer, som kan skabe grundlag for nystartede projekter.

Endvidere skal projektet sikre vidensdeling af ”den gode vej”, hvordan best practises kan hjælpe projekter med AI. Det sker gennem workshop og tech talks undervejs i projektet, hvor inspirationsoplæg nationalt og internationalt, skal skabe dialog og drøftelse blandt deltagerne.

SDSI leverancer

  • Identifikation af igangværende større projekter og initiativer. SDSI skal udarbejde en template som alle projektpartnerne kan bidrage ind i. Det forventes, at identifikationen er en løbende proces.
  • Ansvarlig for første workshop den 6. juli 2021. Her drøftes udvalgte temaer/områder og der skabes grundlag for vidensindhentning.
  • Afrapportering med anbefalinger til Trial Nation.
  • Grafisk arbejde ifm. afrapportering/anbefalingsnotat
  • Deltagelse i øvrige arbejdspakker og opgaver i projektet.

Samarbejdspartnere

  • Trial Nation (projektejer)
  • Syddansk Sundhedsinnovation
  • Ideklinikken, Region Nordjylland 
  • ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
  • Fiers - Fonden for Innovation og Erhvervssamarbejde.

Projektperiode: 2. kvartal 2021 – 1. kvartal 2022.

Finansiering: Projektet er finansieret af Trial Nation.

MedTech med AI - Medicinsk udstyr med kunstig intelligens

Kontakt
SDSI
Projektmedarbejder
Kristoffer Møller Jensen
+45 2465 1155
kmj@rsyd.dk