Skip til primært indhold

Bedre pleje af borgere med demens

Projekt undersøgte om måling af aktivitet hos borgere med demens kan være med til at støtte den forebyggende indsats og sikre bedre trivsel hos borgerne

- PROJEKTET ER AFSLUTTET

Optimering af demensplejen

Alene i Danmark lever flere en 85.000 med en demensdiagnose, det er ca. 1,5 % af befolkningen. Det er vigtigt at sikre, at borgere med demens lever et godt liv på trods af demenssygdommen. Her kan nye teknologier være med til at understøtte den borgere med demens, de pårørende og det plejepersonale, som hjælper dem i hverdagen.

DEMOS-10 sensorplaster på borgers ryg

Døgnrytmerapport ved brug af DEMOS-10 sensorplaster.

I projektet ”Optimering af demensplejen ud fra måling af borgerens døgnrytme ” blev systemet DEMOS-10 videreudviklet. DEMOS-10 er et system til måling af døgnrytme med et intelligent sensorplaster, som påsættes ryggen af borgeren med demens. Plastret fungerer som en aktivitetsmåler, der døgnet rundt indsamler borgerens aktivitet og derved evt. uro.

De registrerede data visualiseres i en døgnrytmerapport, så den sundhedsfaglige medarbejder let kan aflæses om borgeren er i ro eller aktiv, ligger, er oprejst eller går. Medarbejderen får med døgnrytmerapporten en objektiv visualisering af borgerens faktiske aktivitetsmønster, som kan skabe en bedre forståelse for borgerens døgnrytme og årsag til fx træthed om dagen, udadreagerende adfærd m.m.

Formål

Projektets overordnede formål var at videreudvikle og teste DEMOS-10-teknologien, så den mere præcist viser, hvor aktivt en borger er om dagen og om natten, fx om en borger reelt ligger roligt og antagelig sover eller er restløs og urolig. Derudover er der fokus på at forbedre visualiseringen af de indsamlede data i døgnrytmerapporten, så den er lettere at aflæse og analysere.

Målet med projektet var at undersøge og evaluere de gevinster, der ligger i at bruge teknologien, DEMOS-10 i pleje og omsorg af borgere med demens.

Gennem brug af avanceret analyse af de sundhedsdata, der indsamles via sensorplastret DEMOS-10, var forventningen således, at det gav bedre mulighed for forebyggende tiltag, når beslutninger omkring handleplaner for en borger med demens i højere grad bygger på objektiv data. I det hele taget sigtede projektet mod at skabe forbedret trivsel blandt borgere og bedre arbejdsmiljø hos medarbejderne.

Gevinster ved projektet

Producenten af DEMOS-10, virksomheden BRANE Aps, samarbejdede med vidensinstitutioner og konsulenter fra bl.a. Syddansk Sundhedsinnovation om at undersøge effekten af DEMOS-10 i Kerteminde Kommune, som allerede bruger teknologien. Sammenfattende var forventningen følgende kvantitative og kvalitative gevinster:

  • Bedre viden om demente borgeres trivsel
  • Forebygge og reducere adfærdsændringer hos borgere
  • Større arbejdsglæde hos medarbejderne
  • Objektiv viden og højnet faglighed i beslutningsprocesser omkring handleplaner
  • Sparet tid på dokumentation.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle i projektet

Syddansk Sundhedsinnovation planlagde, udførte og afrapporterede et mixed-methods evalueringsstudie med medarbejdere på udvalgte plejehjem, rehabiliteringscenter og hjemmeplejecenter i Kerteminde Kommune.

Der blev gennemført:

  • Baseline måling (afsluttet i efteråret 2020) af de nuværende arbejdsgange ifm. døgnrytmemålingen på plejecentret
  • En statusmåling (afsluttet i foråret 2021) af brugen af DEMOS-10 med fokus på gevinster og udfordringer i implementeringsfasen, især i forhold til borgernes og plejepersonalets oplevelser og erfaringer med DEMOS10-sensorplasteret
  • Slutmåling (i efteråret 2021) – bestående af fokusgrupper og et spørgeskema, der yderligere fulgte op på implementeringen og sammenlignede målinger på gevinsterne fx tidlig indsats for at skabe bedre trivsel hos den demensramte, medarbejders styrket faglighed m.m.

Samarbejdspartnere

  • BRANE ApS
  • SENS Innovation ApS
  • Syddansk Universitet
  • Syddansk Sundhedsinnovation.

Projektperiode: 15. juni 2020 - 31. december 2021.

Finansiering: Projekt er medfinansieret med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.

DEMOS-10: En del af VISE VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme

DEMOS-10 er et af fem VISE-projekter, som afprøver og videreudvikler velfærdsteknologier og velfærdsydelser til gavn for borgeren og de involverede sundhedsprofessionelle. Det samlede VISE har et etableret partnerskab og en fastlagt tidsplan (slutdato: dec. 2021). Syddansk Sundhedsinnovation bidrager med ny viden omkring brugernes oplevelser med produktet.

Læs mere om VISE.

Kontakt

Svenja Jaffari

Innovationskonsulent

Syddansk Sundhedsinnovation, Innovativt byggeri og drift


23 24 59 17
APPFWU02V