Skip til primært indhold

Digitale kompetencer kræver træning

DELIVERs første videnskabelige output sætter fokus på, hvordan vi bygger bro over kompetencekløften for at skabe tryghed, når vi arbejder med digitalisering og kommunikationsteknologi i hverdagen

500 sundhedsprofessionelle på tværs af EU deltager i videnskabelig undersøgelse

Resultater fra en omfattende videnskabelig dataindsamling viser, at behovene for digitale kompetencer er ret ens på tværs af de fire EU-partnerlande (Italien, Slovenien, Spanien og Danmark). Næsten 500 sundhedsprofessionelle og ledere blev spurgt om deres holdning til emnet. Generelt ønsker alle adspurgte flere træningsforløb og mere tid til træningsforløb. I de fleste tilfælde efterspørges et større fokus på, at sundhedsfaglige forbedrer deres digitale kompetencer, og det gælder især i forhold til at føle sig tryg i at anvende teknologien i dagligdagen.

Den store HVORFOR digital teknologi betyder noget

I den maleriske by Bled i Slovenien afholdt man den 9. juni 2022 den 15. internationale videnskabelige konference om digitalisering og uddannelse i sundhedsvidenskab. Vores italienske partner i projektet, Dr. Alvisa Palese fra University of Udine, præsenterede det første videnskabelige output fra DELIVER. Sammen med partnere fra Slovenien og Spanien arbejder vi på et uddannelseskoncept, der skal forbedre de digitale kompetencer hos sundhedsprofessionelle (Healthcare Professionals, HCP) og Health Care Managers (HCM).

- Fra projektets side vurderer vi, at der skal fokuseres på målgruppens mind-set. Det gælder ledelsens og organisationens rolle i at formidle det store HVORFOR digital teknologi giver mening. Og det gælder om at se på hvordan, vi kan skabe bedre betingelser for at lære ny teknologier og reflektere over brugen i det daglige, forklarer Linda Justi, national projekter for DELIVER i Danmark-

Træning er altafgørende, når man argumenterer for værdien af ​​digital teknologi.

- Træning er et helt naturligt omdrejningspunkt for, at sundhedsprofessionelle kan føle sig kompetente og dermed arbejde effektivt i en gradvist mere digitaliseret sundhedssektor, der i færd med at tilpasse sig den digitale transformation, mener Linda Justi.

Terminologien digitale kompetencer

DELIVER-projektet anlægger en bredere tilgang til betydningen af ​​begrebet digitale kompetencer.

- Vi fokuserer på at dække det gab, der eksisterer hos de sundhedsfaglige mellem færdigheder (”jeg kan”) og kompetencer (”jeg gør”), i forhold til at arbejde med digitalisering og kommunikationsteknologi i hverdagen og digitale sundhedsløsninger generelt.

- Vi retter også opmærksomhed mod den digitale dannelse – det vil sige den bevidsthed om udviklingen inden for digitale teknologier, omstillingsparathed, de nødvendige kompetencer til at implementere og endelig evnen til at kommunikere og formidle viden om digital teknologi.

Begrebet digitale kompetencer omfatter en bred vifte af fremhævede begreber, der har at gøre med digitale færdigheder og kompetencer, fx: udvikling, implementering, bevidsthed, kommunikation & formidling, problemløsning, brugerfærdigheder osv.

  • DELIVER-projektet har til formål at forbedre sundhedsfagliges digitale kompetencer ved at støtte den digitale transformation af sundhed både lokalt og på tværs af europæiske regioner
  • Digitaliseringen kalder i høj grad på en bredere anvendelse af digitale teknologier i alle miljøer af sundhedsvæsenet
  • De sundhedsfaglige er kerneaktørerne i den digitale transformation af sundhedsmiljøer
  • Ud over en specifik digital viden, vil de sundhedsfaglige kræve træning i kompetencer som gør dem i stand til at overføre deres faglige kompetencer til et nyt og digitaliseret sundhedsparadigme.

Alvisa Palese præsenterede det første videnskabelige output fra projektet

Formålet med det første akademiske output var at vurdere niveauet af digitale kompetencer hos sundhedsfaglige og ledere i sundhedsvæsenet.

For at kortlægge de mest gængse digitale løsninger (IO1), spurgte vi ind til den generelle opfattelse af digitalisering generelt og dens rammer omkring fx i hverdagspraksis og støttestrukturerne i informations- og kommunikationsteknologi, potentielle forbedringsområder og afgørende elementer for implementering af digitale løsninger.

I det andet intellektuelle output (IO2) fokuserede vurderingen på organisatorisk parathed, organisatoriske holdninger til digitalisering og i beskrivelsen af ​​de organisatoriske faktorer, der blokerer såvel som letter digitalisering og implementering af et uddannelsesprogram. Den kvantitative undersøgelse blev gennemført samlet for IO1 og IO2.

Der blev brugt blandede metoder som metodik i dataindsamlingen: En kvantitativ tilgang, selvevalueringsundersøgelse (IO1). Undersøgelsen med en pilot blev oversat til tre sprog med 395 respondenter i alt i tre lande (Danmark, Italien og Slovenien). Den kvalitative tilgang var en liste af spørgsmål fra IO1 og IO2. En interviewguide med pilot, individuelle og fokusgruppeinterviews. Antallet af respondenter var 74 på tværs af de fire partnerlande og 4 it-specialister.

For yderligere information, klik venligst på linket til slides og konferencepublikationen.

APPFWU02V