WHINN 2021: En fremtid med sundhedsklynger. Hvordan bliver det en god nyhed?

Kan teknologi og digitale løsninger være med til at understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen? Det var spørgsmålet ved WHINN-eventen den 23. september 2021

30. september 2021

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Før sommerferien kom nyheden om, at Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening havde indgået aftale om at etablere 21 sundhedsklynger omkring hvert af Danmarks akutsygehuse.

Aftalen om sundhedsklynger var bagtæppet for WHINN-eventen den 23. september, hvor deltagere fra kommuner, almen praksis og sygehuse var samlet for at drøfte, om og hvordan teknologi og digitale løsninger kan være med til at styrke sammenhængen mellem sektorerne, så sundhedsklynger bliver til gavn for patienter og medarbejdere.

Oplægsholderne repræsenterede de forskellige aktører lige fra patienter til regioner, læger og tværsektorielle projekter. Der var dermed lejlighed til at høre fra de forskellige parter, som bliver berørt af teknologi og de nye klynger.

Hvordan kan sundhedsklynger blive en god nyhed

Sidsel Vinge, debattør med et årelangt kendskab til det danske sundhedsvæsen lagde ud med et tankevækkende indlæg, hvor hun blandt andet opfordrede til at droppe småprojekter og håndholdte løsninger.

Hun mener, at vi alle, når vi nu skal være med til gøre sundhedsklyngerne til en succes, skal spørge os selv: Hvordan kan sundhedsklynger blive en god nyhed for patienter og sundhedsprofessionelle? Hun nævner kræftpakkerne, som et eksempel på en omfattende løsning, som løste uhensigtsmæssigheder for både patienter og ansatte i klinikken.

- Da kræftpakkerne kom, var det en god nyhed. Vi skal frem mod, at sundhedsklyngerne bliver stedet hvor man løser reelle problemer for patienter og medarbejdere.

Sundhedsklyngerne skal blandt andet, ifølge Sidsel Vinge løse reelle problemer og gøre den nemmere for medarbejderne at gøre et godt stykke arbejde. De skal lette samarbejdet på tværs af sektorer, og patienterne skal opleve bedre sammenhæng.

I det hele taget skal sundhedsklynger have fokus på skalerbare løsninger, systemiske løsninger og løsninger der reducerer organisatorisk kompleksitet.

Småprojekter og håndholdte løsninger?

Der findes allerede i dag gode og veldrevne projekter, som hver for sig gør en forskel for de patienter, borgere, pårørende, sundhedsprofessionelle og administratorer, der er del af projekterne.

På dagen fik deltagerne lejlighed til at høre om en række disse projekter.

Som eksempel på projekter, der understøtter det tværsektorielle samarbejde fortalte Carsten Jensen, projektleder i Syddansk Sundhedsinnovation, om Det Digitale Sundhedscenter, Digital Diabetes og appen ”Mit Liv – Min Sundhed”. Han lagde vægt på, at de hver især styrker patienternes og borgernes empowerment ved at give dem redskaber til selv at tilrettelægge deres forløb.

Ria Thaarup Høegh og Anders Horst Petersen, hhv. leveranceprojektleder og specialkonsulent ved Telecare Nord, Region Nordjylland, fortalte om, hvordan TeleCare Nord, telemedicinsk hjemmemonitorering, er et tilbud til kronisk syge med positive sundhedsøkonomiske effekter samt færre indlæggelser og mindre behov for ambulatoriebesøg. Region Nordjylland er nu sammen med de øvrige regioner i gang med at undersøge, om telemedicinsk hjemmemonitorering også kan være et tilbud til multisyge patienter. Det kræver endnu mere samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer.

Endeligt fortalte Henrik Rasmussen, praktiserende læge og lægefaglig konsulent ved KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) om hele den indsats, der er sat i gang i KiAP, som gør, at lægen kan se patienternes forløbsplaner. Det er med til at understøtte individualisere behandling, opfølgning og sammenhæng.

Der var dagen igennem stor tale- og spørgelyst - og flere gav udtryk for, at de havde fået spændende og gode inputs, som de nu ville tage med hjem i egen organisation.

Samlet for dagen gjaldt det, at deltagerne var enige om, at teknologi og digitalisering er nogle af de redskaber, som skal styrke det tværsektorielle arbejde, og som er helt afgørende for, at patienter oplever bedre behandling, sammenhæng og kommunikation.