Skip til primært indhold

Sammen om Psykiatri - evaluering af indsatsen

Psykiatrien i Region Syddanmark evaluerer den tværsektorielle indsats ’Sammen om Psykiatri’

- PROJEKTET ER AFSLUTTET

Læs projektets leverancer:

”Sammen om Psykiatri” skulle styrke samarbejde og sammenhængende indsatser for at forbedre livssituationen hos borgere med psykiske lidelser. Nu skal projektet evalueres.

Mange borgere med psykiske lidelser har i kortere eller længere perioder af deres liv behov for både en behandlingsindsats og en social indsats.

For at opleve kvalitet og sammenhæng skal borgere med psykiske lidelser mødes af en koordineret og sammenhængende indsats fra region, kommune, egen læge og andre tilbud, der måtte være behov for. Gør de ikke det, er der risiko for en ufuldstændig indsats, genindlæggelser eller tab af funktionsevne og livskvalitet.

Men borgere med psykiatriske lidelser og deres pårørende oplever ofte, at de selv skal navigere og skabe sammenhæng mellem sektorerne. En vanskelig opgave især for udsatte borgere, som risikerer at miste modet og troen på en forbedret tilstand.

I perioden november 2018 til juli 2022 har Psykiatrien i Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner i projektet været ”Sammen om Psykiatri”. Gennem et styrket samarbejde og sammenhængende indsatser er formålet at forbedre borgernes/patienternes livssituation.

”Sammen og Psykiatri” skal nu evalueres.

Formål

Formålet med evalueringen af projektet ”Sammen om Psykiatri var, med udgangspunkt i fem udvalgte cases geografisk og størrelsesmæssigt fordelt blandt, at fokusere på kvalitative og virkningsfulde mekanismer og dermed:

  • at afdække effekten af et styrket samarbejde og sammenhængende indsatser
  • at have blik for hvordan dette har påvirket borgernes/patienternes samlede livssituation og oplevelser af behandlings-/borgerforløbet.
  • at vise eksempler på et virksomt organisatorisk set-up til at understøtte samarbejdet
  • at skabe vidnesbyrd om positive oplevelser omkring genkendelighed og sammenhæng for borgerne.

Evalueringen blev baseret på kvalitative metoder i form af fokusgrupper og semi-strukturerede interviews med både borgere, medarbejdere og ledere, der var involveret i projektforløbet. Endvidere gennem observationsstudier at iagttage og undersøge konkrete interaktioner og adfærd.

Gevinster

Evalueringen:

  • afdækkede særlige kendetegn og virksomme mekanismer i forhold til det specifikke samarbejde og organisatorisk set-up hos de involverede i ”Sammen om Psykiatri”
  • afdækkede både eventuelle særlige kendetegn ved hver kommune og principielle/generaliserbare kendetegn, der gik på tværs
  • gav indblik i borgernes oplevelser omkring et sammenhængende og mere genkendeligt forløb
  • gav indblik i hvordan man kan understøtte projektlederen og styregruppen, som skal drøfte en evt. forankring af ”Sammen om Psykiatri”. Rapporten forventes desuden gavnlig på tværs af regioner og kommunegrænser ift. læring og anbefalinger.

Syddansk Sundhedsinnovations leverancer

Opgaverne i forbindelse med den kvalitative slutevaluering bestod i procesdesign, planlægning, indsamling af data, analyse samt afrapportering af de udvalgte fem cases.

Syddansk Sundhedsinnovation leverede i slutningen af maj 2022 en samlet, let tilgængelig evalueringsrapport målrettet projektets styregruppe, sygehusledelsen og Socialdirektørforum, der er ansvarlige for at sikre, understøtte og videreudvikle ”Sammen om Psykiatri”.

Samarbejdspartnere

  • Psykiatrien i Region Syddanmark er projektejer.
  • Syddansk Sundhedsinnovation, Innovativt Byggeri og Drift.

Projektperiode: Januar til maj 2022

Læs mere

  • Sammen om psykiatri hos Fælleskommunalt Sundhedssekretariat i Syddanmark, faelleskommunalsundhed.dk.)

Kontakt

Svenja Jaffari

Innovationskonsulent, designforsker

Innovativt byggeri og drift


23 24 59 17 Svenja Jaffari på LinkedIn
APPFWU02V