Uddannelsesforløb om kompetencer til digitalt lederskab
Uddannelsesforløb for kommunale ledere har styrket deres digitale kompetencer og evnen til at lede digital transformation i sundhedssektoren. Det viser evalueringsrapporten.
Kompetencer til Digitalt Lederskab var et uddannelsesforløb for kommunale ledere med fokus på at:
- styrke deres evne til at stå i spidsen for den digital transformation i sundhedssektoren.
- styrke deres kompetencer til at forstå, håndtere og lede digitalisering inden for sundhedssektoren.
- ruste dem til at skabe mening og styrke medarbejdernes engagement
- hjælpe dem med at etablere netværk med andre ledere
30 ledere fra en række kommuner i Det Digitale Sundhedscenter deltog i forløbet, som bestod af 2 workshops, 4 webinarer og praksislæring.
Målopfyldelse og resultater
Evalueringen viser b.la., at målene for Kompetencer til Digitalt Lederskab blev indfriet.
- 83 % af deltagerne oplevede, at forløbet hjalp dem med at opstille digitaliseringsmål
- 96 % vurderede, at de anvendte nye værktøjer og metoder i deres daglige arbejde
- 91 % fandt, at de opbyggede værdifulde netværk, og især blev buddy-ordningen fremhævet som et nyttigt element.
- 95% syntes, at forløbet har bidraget til at styrke kvaliteten af implementeringen
Læringspunkter
Forløbet har desuden givet lederne et fælles sprog for digital transformation, værktøjer til at kortlægge digitalingen i praksis, erfaring med at skabe mening for medarbejderne, et stærkt netværk og en øget forståelse af teknologiens potentiale og begrænsninger. Der var ønske om mere kontekstnære undersøgelser og cases med udgangspunkt i kommunale erfaringer og et anderledes format for speed-dating.
Anbefalinger og forankring
Evalueringen anbefaler at fortsætte uddannelsesforløbet af Kompetencer til Digitalt Lederskab med mindre justeringer af buddy-møder, større fokus på konkrete teknologier og en forbedret e-læringsplatform.
Forløbet forventes at blive udbudt af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Sundhedsinnovation, som en fast del af kompetenceudviklingsporteføljen.
Samlet set vurderes Kompetencer til Digitalt Lederskab som en succesfuld indsats, der har styrket ledernes digitale ledelseskompetencer og skabt et grundlag for fremtidige initiativer inden for digital transformation i sundhedsvæsenet.
Kontakt
Carsten Jensen
Projektleder
Brugercentreret Innovation
24 96 11 72 carsten.jensen@rsyd.dk Carsten Jensen på LinkedIn