ENACTING
Udvikling og test af innovativ digital platform, som kan booste fysisk aktivitet
Hvilke teknikker bruger mennesker, når de skal motivere sig selv til øget fysisk aktivitet? Det er det spørgsmål, som ENACTING-projektet (Enhancing Wellbeing Through Digital Training With Self-Enactable Behaviour Change Techniques) søger svar på.
Formål
Formålet med projektet er at udvikle og teste en digital platform baseret på adfærdsændringsteknikker for at øge fysisk aktivitet blandt voksne.
ENACTING-projektet udvikler en digital træningsguide baseret på 30 adfærdsændringsteknikker for at øge fysisk aktivitet blandt voksne i alderen 35-55 år. Guiden skabes gennem en co-creation proces med tre workshops for ca. 20 borgere i foråret 2025. Derefter testes den i et randomiseret pilotforsøg med ca. 80 deltagere for at vurdere gennemførlighed, accept og brugervenlighed.
Projektet sigter mod at skabe en brugervenlig platform, der styrker deltagernes evne til selv at ændre deres aktivitetsvaner og -adfærd, hvilket på sigt kan integreres i eksisterende sundhedsinitiativer.
Baggrund
Fysisk inaktivitet er den fjerdehyppigste dødsårsag på verdensplan og et alvorligt folkesundhedsproblem. I Danmark opfylder næsten to ud af tre voksne ikke de anbefalede niveauer for fysisk aktivitet, men 70 procent af de inaktive ønsker faktisk at blive mere aktive.
Sundhedsadfærd formes af sociale og fysiske omgivelser, men kræver i sidste ende egenmotivation og aktivt ansvar for at skabe varig forandring.
Adfærdsændringsteknikker som fx egenmonitorering, målsætning og feedback bruges allerede af fagprofessionelle, men ENACTING-projektet fokuserer på at træne individer i selv at lære om og anvende disse teknikker for at styrke motivationen og fremme varige adfærdsændringer.
Aktiviteter
Projektet har tre faser:
- co-design af platformen
- et 6-måneders pilotstudie for at teste gennemførlighed og accept
- analyse og vidensdeling gennem publikationer.
Syddansk Sundhedsinnovations leverancer
Syddansk Sundhedsinnovation støtter den kollaborative udvikling af platformen, procesplanlægger og faciliterer workshops, rekrutterer deltagere og hjælper med dataanalyse og evaluering.
Partnerskab
Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation og partnere fra universiteter:
- Projektejer: Syddansk Universitet – Danish Center for Motivation and Behaviour Science (DRIVEN) på Institut for Idræt og Biomekanik.
- University of Victoria i Canada
- Tampere University og University of Jyväskylä i Finland
- Dansk Firmaidræt.
Finansiering
Trygfonden har doneret kr. 3.2000.000.
Projektperiode
- September 2024 - februar 2027.
Syddansk Sundhedsinnovation er involveret i projektets første år indtil september 2025.
Kontakt

Susan Feldborg
Projektleder, cand.scient.san, sygeplejerske
Brugercentreret innovation
21 12 86 56 susan.feldborg@rsyd.dk