Skip til primært indhold

Populationsbaserede monitoreringssystemer i forebyggelse af kræft

Kick off i Rom skaber fælles forståelse af de overordnede mål for monitoreringsindsatser

Kick off i Rom

Ved kick off den 5. nov. 2024 på JA PreventNCD-opgaverne omkring populationsbaserede monitoreringssystemer deltog Emil Høstrup og Morten Frydensberg fra Syddansk Sundhedsinnovation.

Region Syddanmark, ved Sygehus Lillebælt, Torben Hansen og Syddansk Sundhedsinnovation, Emil Høstrup, er arbejdspakkeleder på denne arbejdspakke 8 om MONITORERING. Formålet med arbejdspakken er at styrke monitoreringsindsatsen af kræft og andre ikke-smitsomme sygdomme på tværs af Europa.

Opgaverne handler om harmonisering af monitoreringssystemer og videns-udveksling om f.eks. nationale og regionale surveys, pooling af folkesundhedsundersøgelser, modellering og forudsigelser samt adgang til sundhedsydelser og økonomi i relation til sygdomsbyrden.

Det Nationale Institut for Sundhed, The National Institute of Heath er co-ledere og tætte samarbejdspartner i arbejdspakke 8.

Den italienske partner er domænespecialister inden for monitoreringsindsatser, og skaber sammenhæng til andre initiativer i PreventNCD som fx den arbejdspakke, der beskæftiger sig med ulighed i sundhed.

Med den fysiske workshop i Rom skabte vi en fælles forståelse af hvilke overordnede mål, vi i fællesskab skal løse og hvordan samarbejdet skal fungere over de næste tre år. Mødet bidrog til styrke engagement og forpligtigelse på tværs af partnerne, fortæller Emil Høstrup.

- Samarbejdet med italienerne og deres ekspertise er vigtigt i en international kontekst. Og vi er glade og taknemmelige for det produktive og lærerige samarbejde.

 

Sygehus Lillebælt og Syddansk Sundhedsinnovation repræsenterer Region Syddanmark

På vegne af Region Syddanmark har Sygehus Lillebælt og Syddansk Sundhedsinnovation centrale roller i projektet. 

Ikke-smitsomme sygdomme kaldes på engelsk NCDs (Non-Communicable Diseases), som nævnt kræft, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme.

Det er sygdomme, som udgør en stor udfordring for folkesundheden, hvor over 75% af befolkningen er i risiko for at udvikle disse sygdomme.

Vi kender risikofaktorerne - usund kost, rygning, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet, men alligevel stiger de samfundsmæssige og økonomiske omkostninger.

Alene i EU udgør sygdommene hele 115 milliarder EUR årligt i sundhedsudgifter. Sammen med de menneskelige omkostninger viser det et presserende behov for en koordineret indsats.

Projektet løber frem til 2027. Det er medfinansieret af Den Europæiske Union med et samlet budget på 95,5 millioner EUR, hvilket repræsenterer 20% af EUs samlede sundhedsbudget.

Kontakt

Emil Høstrup

Projektleder, cand.scient. idræt og sundhed

Brugercentreret Innovation


24 79 99 92 Emil Høstrup på LinkedIn
APPFWU02V