WHINN - State of play for AI i sundhedsvæsenet

En digital patologi

Niels Marcussen, professor og cheflæge i patologi, Sygehus Sønderjylland, lagde ud med et oplæg om den syddanske rejse mod en digitaliseret og AI-støttet patologi.

Region Syddanmark har været frontløber på området og begyndte helt tilbage i 2020, som den første region i Danmark, at digitalisere patologien. En proces, som grundlæggende har ændret arbejdsgangene på patologiafdelingerne i Region Syddanmark.

Niels Marcussen gennemgik hvordan han ser mulighederne for brugen af AI. Både når det gælder prædiagnostik, diagnostik og post-diagnostik, fx i forbindelse med arkivering, forskning og undervisning.

- Kunstig intelligens kan f.eks. bruges til at få vævsprøver hurtigere igennem laboratoriet og fordele prøverne bedre mellem sygehusene. Eller til at sige hvornår vævsprøver er ondartede. Det kan også bruges meget mere i forskning og undervisning, end det er tilfældet i dag.

Ifølge Niels Marcussen skal vi som offentlig aktør også tænke os godt om, når vi investerer i AI-løsninger. Der findes mange gode og dyre løsninger på markedet.

Vi skal være åbne over for virksomheder, men vi skal også være gode til at forhandle. Vi skal bruge vores ressourcer med omtanke og ikke fordyre vores behandlingen i vores iver efter at implementere AI i sundhedsvæsenet. Det skal også give mening ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning. Vi skal være gode til selv at udvikle løsninger, der tager udgangspunkt i vores kliniske behov, og sørge for at de passer til de it-systemer, vi allerede har.

Algoritmer ja tak. Platforme nej tak

Kristian Fjordside fra Region Syddanmarks tværgående AI-kompetenceenhed fulgte op. Han gav udtryk for, at det vigtigste er, at det er behov i klinikken, der styrer brugen af AI. Samtidigt skal AI-løsningerne være skalerbare, så de kan skabe mest mulig værdi for patienterne.

- Vi skal signalere til leverandørerne, at vi i Region Syddanmark ikke ønsker at købe platforme - men alene algoritmen. Så skal vi nok sørge for at koble dem til vores eksisterende platforme.

Cases fra virkeligheder

Herefter fulgte fem pitches med cases, som på hver deres måde tegner et billede af, at AI-løsningerne allerede findes derude. Men at de helt store udfordringer er implementering og skalering.

• Taus Holtung, CEO og medstifter af evido.health, fortalte om et AI-baseret diagnostisk redskab til den primære sektor, som hjælper med tidlig opsporing af og støtte til kronisk leversygdom. Herunder arbejdet med at opnå CE-mærkning
• Brian Hedegaard, CEO i Probatus, gav os indblik i processer og aktiviteter, der bringer start ups igennem MDR-forordningen på vejen mod at opnå CE-mærkning
• Kristian Fjorside som nævnt ovenfor
• Marianne Johansson Jørgensen, forskningsleder på Regionshospitalet Horsens, beskrev et AI-baseret beslutningsstøtteværkstøj, udviklet på baggrund af data fra forskningsprojektet TVÆRSPOR som kan opspore klinisk forværring blandt indlagte patienter med blodforgiftning (sepsis). Og som kan hjælpe klinikerne og sikre bedre patientforløb
• Michael Werenberg Mikkelsen, chef for sundheds-it på Aarhus Universitetshospital fortalte om, hvordan de blandt andet er optaget af, at arbejdskraftbesparende sundhedsteknologier bliver implementeret på måder, der leverer den eftersøgte værdiskabelse for medarbejderne og patienterne.

I den følgende dialog mellem deltagerne op oplægsholderne var der naturligt nok fokus på de mange barrierer for, at AI-løsninger bliver en integreret del af sundhedsvæsenet.

- Start ups ’dør’ fordi rejsen er så lang. Her skal man ifølge Taus Holtug være åben overfor hvordan man finder ressourcer, så man ikke løber tør for midler. Her kan man sikre sig en vis likviditet og holde udviklingsarbejdet i gang ved at søge om forskningsmidler eller deltagelse i forskellige (EU)-puljer. Selvfølgelig kun hvor det giver mening.

”Kill your darlings” kan være en svær beslutning. Brian Hedegaard fortalte, at han jævnligt oplever, at små start ups har svært ved at stoppe imens legen er god. Erkendelsen af, at den løsning man har udviklet ikke dækker et behov, er svær, men nødvendig.

Paneldebat - En politiker, en repræsentant for industrien og en fra det regionale sundhedsvæsen

Marie Paldam Folker, chef for Center for Digital Psykiatri og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission, Lars Bech-Jørgensen, fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen i DI Life Science og Anja Lund, Regionsrådsmedlem for Venstre og formand for digitaliserings- og innovationsudvalget, Region Syddanmark udgjorde dagens panel.

Fra hver deres vinkel gav de bud på, hvor vi skal sætte ind, for at understøtte AI i sundhedsvæsenet.

Der var enighed om, at implementering og skalering ér vejen frem. Vi skal væk fra lokale løsninger, udviklet på lokale data uden tanke for det øvrige sundhedslandskab.

Og så skal der fokus på de tværgående behov.

- Fremtiden er gråhåret, som Marie Paldam Folker udtalte. Det er vores ældre borgere, der kommer til at drive udgifterne. Så det giver mening at prioritere generiske patientnære behov, som fx monitorering, videokontakt og digital terapi.

Politikeren Anja Lund nævnte Region Syddanmarks innovationsstrategi. Her er der også fokus på et øget samarbejde på tværs af aktører og at styrke det regionale innovationsøkosystem. En af hendes pointer var, at vi også skal sikre os, at klinikerne har de rette kompetencer til bruge løsninger med kunstig intelligens.

Lars Bech-Jørgensen, fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen i DI, mente at det var vigtigt at vi støttede op om de danske start ups. Ikke kun fordi at det er godt for den danske økonomi, men fordi at det også kan sikre at det danske samfund også fremtiden vil have adgang til nyeste og bedste kvalitet i sundhedsvæsenet. Et konkret forslag var, en fælles infrastruktur for sundhedsdata på tværs af sektorer samt etablere et sandkassemiljø til test af nye løsninger med kunstig intelligens. Og så skal vi også blive bedre til at kommercialisere forskningen (– som i øvrigt er i verdensklasse).