Skip til primært indhold

WHINN - Digital nysgerrighed som drivkraft

Digitale kompetencer er en nødvendighed i et digitaliseret sundhedsvæsen som det danske.

Linda Justi, Syddansk Sundhedsinnovation byder velkommen

Linda Justi, Syddansk Sundhedsinnovation byder velkommen

Hertil kommer, at digitale kompetencer tilhører kategorien ”livslang læring” på grund af, at den hurtige udvikling af teknologi og digitalisering kræver konstant opdatering og tilpasning af færdigheder gennem hele livet for at kunne forstå, anvende og deltage i det moderne samfund og arbejdsmarked. Og for at opnå tryghed i at bruge dem sammen med borgere og patienter.

Digitale kompetencer – Livslang læring

Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at bevare sin nysgerrighed overfor digitale kompetencer, fordi den skal være drivkraften i den livslange læringsproces, hvor vi løbende opdaterer og tilpasser digitale færdigheder som giver os digital dannelse.

En hyggelig atmosfære med bløde sofaer og lounge-musik i pauserne dannede rammen om sporet Digitale Kompetencer: Stay Curious! på WHINN - Week of Health and Innovation den 9. november

52 engagerede sundhedsprofessionelle var mødt op i Syddansk Sundhedsinnovation i Odense. De repræsenterede alle de aktører, sygehuse, kommuner, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder, der har interesse i en velfungerende digital kommunikation.

Indflyvning fra globalt over nationalt perspektiv til praksisnære eksempler

Deltagerne blev præsenteret for en perlerække af internationale, nationale og lokale oplægsholdere, der fra hver deres vinkel pirkede til deltagernes nysgerrighed og viden omkring digitale kompetencer.

Andy Bleaden, Community Director ECH Alliance stod for den store indflyvning til digitale kompetencer i sundhedsvæsnet fra et globalt perspektiv. Andy arbejder ud fra tanken, at vi skal nedbryde siloerne på tværs af lande og lave tema-økosystemer i sundhedsvæsnet, der matcher behov. Han bestyrer en række økosystemer i EU og spurgte direkte – ved hurtig håndsoprækning – ”who is interested in any of these ecosystems: Healthy Ageing, Cancer, Women’s Health, Healthcare procurement og Sustainability?” I så fald skulle man blot skrive til ham på andy@echalliance.com. Sæt i gang!

Eftermiddagens program gav indsigt i det lokale og helt praksisnære med to oplæg fra hhv. sygehus og kommune. To konkrete cases fra den kliniske hverdag illustrerede blandt andet hvordan man inspirerer og motiverer medarbejdere til at digitalisere.

DELIVER-projektet – tre ting på en gang

Dagen var også et EU-seminar for DELIVER projektet, som for nylig lancerede et online undervisningskoncept. På www.project-deliver.eu finder du e-læringsværktøjet med ca. 60 mikro-moduler om digitale kompetencer til undervisningsbrug.

Hele DELIVER-projektet står på skuldrene af det nationale projekt Bliv Digital Kompetent, som tilbage i 2019 til foråret 2020 tilbød ca. 60 sundhedsfaglige undervisning i digitale kompetencer.

Læs mere om Bliv Digital Kompetent

Ud fra tesen om ikke at opfinde den dybe tallerken, har DELIVER-projektet benyttet sig af genbrug af gode eksisterende løsninger. Som nævnt ovenfor både genbrug fra det nationale projekt Bliv Digital Kompetent, men også genbrug fra fx Region Midtjyllands digiS-hjemmeside.

Løsningerne er samlet i en slags greatest hits under seks temaer, som samlet udgør DELIVER-platformen som er:

  • En læringsplatform
  • Et tværnationale uddannelsesprogram
  • E-læringsværktøjer.

Dyk ned i DELIVER-platformen.

Borgerne er klar til det digitale – er sundhedsvæsenet?

Ser vi på Danmark og digitale kompetencer, er hele 68% motiveret for digital sundhed ifølge Lisbeth Thisted fra Center for Digital Psykiatri.

Lægefaglig direktør Odense Universitetshospital, Bjarne Dahler-Eriksen konstaterer i samme ånd ”kundegruppen er helt klar” og spørger samtidig ”– er sundhedsvæsnet klar?”

Svaret er ikke helt entydigt, men der er gode tiltag undervejs, som blandt andet kan spare arbejdskraft. Derfor har OUH-ledelsen fokus på projekter, der kan aflaste personalet; enten som fysisk aflastning, overtagelse af tidskrævende og manuelle opgaver, selvbetjeningsløsninger til patienter, hjemmeindlæggelser og automatiske målinger af værdier, kunstig intelligens/dataløsninger til at hjælpe med klinisk beslutningsstøtte.

Digitalisering er ikke en spareøvelse

Dagen sluttede af med en involverende samtalecafé. Her debatterede deltagerne blandt andet gevinstrealisering.

Dahler-Eriksen besvarede spørgsmålet om, hvorvidt det handler om gevinstrealisering med følgende:

- Nej, digitalisering er ikke en spareøvelse, men et opgør mod tvangsregimet om tre måneders opfølgning. I stedet skal vi have behovsstyret ambulatorie, fordi herved opstår ressourcerne; vi får skabt tid – fx til at patienter med behov kan få tid samme dag eller samme uge.

Kontakt

Linda Justi

Projektleder

Brugercentreret Innovation


29 20 11 87 Linda Justi på LinkedIn
APPFWU02V