Fysiske rammer på plejehjem
Kandidatstuderende undersøger, hvordan fysiske ramme på plejehjem kan styrke beboernes hjemlighedsfølelse og trivsel og samtidig sikre de sundhedsprofessionelles gode arbejdsgange og trivsel
I samarbejde med sundhedsarkitekt Charlotte Rahr Mortensen fra Syddansk Sundhedsinnovation gennemførte to SDU cand.cur.-kandidatstuderende, Kamille Kaas Grønlie og Annsofie Skov Ditlevsen, en litteraturundersøgelse og et feltstudie med interviews på tre plejehjem i Risskov, Bogense og Odense.
- Fundene fra undersøgelsen bruger vi blandt andet til videndeling med Kerteminde Kommune, hvor vi er i gang med en større brugerundersøgelse, der bidrager til byggeprogram af et nyt plejehjem i Rynkeby, fortæller Charlotte Rahr Mortensen.
Fællesarealer, spisestue og dagligstue
På de fleste plejehjem findes der store fællesarealer, hvor man kan samle alle beboere til fælles aktiviteter.
Litteraturen og erfaringer viser dog, at det er vanskeligt at indrette de store fællesarealer, så de også kan bruges til mere afgrænsede situationer som fx hygge og spisning i mindre grupper.
Især de skrøbelige beboere, som beboere med demens, har behov for skærmede områder. Det gavner dem at spise i mindre klynger, og personalet finder, at beboerne spiser og drikker mere, når de sidde i små familiære grupper. Der er altså behov for en kombination af større fællesarealer og mindre, skærmede områder.
Det er svært at honorere forskellige funktioner og behov i større rum, selvom man forsøger at lave fysisk afskærmning. Har man kombineret spisestue og dagligstue, bliver de beboere, som har behov for at sidde og nyde roen i dagligstuen, ofte forstyrret af lyde og aktiviteter i forbindelse med måltider. Og det til trods for, at man forsøger at skærmopdele rummet.
Det optimale er at skabe en dagligstue uden gennemgang eller anden form for aktivitet. Det skaber rum for ro, hjemlighed og hyggelige stunder blandt beboere, som føler sig mere hjemme og udviser bedre trivsel. Det gavner også personalet.
[…] Der er begrænsninger i de store fællesarealer, man har taget alle og blandet dem sammen. Man er gået væk fra skærmede enheder. Nogle kan finde trygheden i fællesrummet, og andre kan ikke rumme de indtryk man får ved fællesarealet, da der er for meget lys, larm og mange indtryk[...] ca. 70 % af beboerne synes det er dejligt, og 30% har svært ved at trives i det og finde ud af, hvor de hører til [...]
Vi ønsker at kunne skærme af i mindre rum, ikke permanente, men fleksible. [...]
[...] hvert vænge har et fælles spisekøkken ligesom derhjemme ved en selv. De deler også to dagligstuer hvor de kan sidde og hygge sig, se film og snakke med hinanden [...] Der er nogle plejehjem, der laver store fællesarealer, hvor det hele er lidt i et, og der har vi prøvet at tænke det anderledes, og tænke det skulle ligge adskilt[...] Ofte bliver folk meget positive, når de kommer her. De siger ”nej, hvor er det dejligt at dagligstuerne ikke er gennemgangsrum” [...]
Gangarealer – en særlig udfordring
Langt de fleste plejehjem har mange gangarealer. Både i form af egentlige gange, men også indgangsarealer og kroge på gangene.
Personalet giver udtryk for, at gangarealer kan være en udfordring for beboere med demens, idet de har vanskeligt ved at finde rundt.
Vi har store udfordringer med de lange gange, der kun er afbrudt af kringlede kroge. Det gør det også mange gange udfordrende at have demente her [...] vi har ikke mulighed for at afskærme dem på samme måde, de vader op og ned ad de lange gange [...]
[...] På de lange gange kan de, der ikke er demente finde rundt. Dog er de forhindret i forhold til deres fysiske velbefindende, så de må have nogle pauser, når de skal op til fællesarealerne. De, der er demente, kan ikke finde rundt, de bliver hentet på stuerne. [...] Jeg tror, personalet er vant til de lange gange [...] Når man kommer udefra, virker det meget hospitalsagtigt [...] Der er gelænder på gangene, som beboerne har meget gavn af og støtter sig op ad [...].
I Kerteminde kommune ønsker man at undgå for lange gange med kringlede gangforløb, som skaber desorientering og utryghed for beboerne, samt mange skridt for medarbejderne i deres arbejdsflow.
- Undersøgelsen fra de studerende understrenger hvor vanskeligt det er på mange plejehjem at tilgodese forskellige menneskelige behov hos de ældre, især hos sårbare ældre, og samtidigt at kombinere disse behov med en større driftsorganisations krav og funktioner.
- Det at skabe overblik og give kvalificerede løsningsforslag til de fysiske rammer på et plejehjem, kræver indsigt og en omhyggelig brugerproces, der afdækker problemstillingerne bedst muligt. Det er et flot stykke arbejde de to studerende har leveret, som vi kan inddrage i de løsningsforslag, vi er ved at udarbejde i Kerteminde Kommune, slutter Charlotte Rahr Mortensen