Skip til primært indhold

Digitale kompetencer: Borgere og omsorgsgivere i sundhedsvæsenet

Den tredje internationale Skills for Health-event satte fokus på digitale kompetencer hos borgere og omsorgsgivere

Tredje samarbejde med EU og Australien

For tredje gang gennemførte ECHAlliance partnerskabet (European Connected Health Alliance),  RMIT University - Royal Melbourne Institute of Technology, Australien, og Region Syddanmark ved Syddansk Sundhedsinnovation en fælles international online event om digitale kompetencer i sundhedsvæsenet.

Dagens emne i rækken af online events under Thematic Innovation Ecosystem for Skills for Health var "Borgere og omsorgsgivere".

Som medarrangør bidrog Region Syddanmark med eksempler på best practice rettet mod de særlige behov blandt vores sårbare medborgere. Caroline Strudwick var en del af værtsskabet, der også talte Community Director ECHAlliance Andy Bleaden (UK) og Kerryn Butler-Henderson fra RMIT University (AUS).

Fra Danmark var der bidrag fra

  • Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen, der berettede om de særlige behov, som vores ældre borgere har samt den indflydelse den generelle digitalisering af Danmark har ift. behovet for digitale kompetencer.
  • Anders Vestergaard Stæhr, som fortalte om det digitale fællesskab Boblberg.dk, som bringer mennesker sammen.

Digital Divide

Linda Andersen Justi, Syddansk Sundhedsinnovation, holdt oplæg om projektet Digital Diabetes, som har fokus på sårbare borgere med type-2-diabetes. Linda havde interviewet projektleder Carsten Jensen, hvilket gav spændende indsigter i det dialogværktøj, Syddansk Sundhedsinnovation har udviklet til særligt sårbare borgere med Diabetes 2.

I forhold til sårbare borgere er der mange udfordringer at være opmærksom på. F.eks. taler vi i stigende grad om begrebet ’digital divide’, det vil sige situationen hvor den digitalisering, vi så ofte hylder for at skabe lighed og bedre muligheder for de fleste, bliver en yderligere udfordring for de sårbare borgere, som bidrager til ulighed i sundhed.

Digital Diabetes har fokus på hjælp til selvhjælp og dermed forebyggelse. Appen Mit liv – Min sundhed hjælper borgeren med at planlægge og leve en sundere hverdag gennem inddragende og tiltalende funktioner og indhold. Appens indhold præsenteres visuelt, hvor video, tegninger og billeder har erstattet tekst. Den indeholder fire grundlæggende fokusområder: ”Min dag”, ”Min krop”, ”Netværk” og ”Mine tanker”.

Det er væsentligt, at personalet støtter sårbare borgere i at bruge digitale løsninger udviklet til dem. Det, der især overbeviser personalet i forhold til sårbare borgere med type-2-diabetes, er, at det fungerer som et dialogværktøj – både mellem borger og støtteperson, men også mellem den sundhedsfaglige og støttepersonen, så de kan få bedre indsigt i om borgerens hverdag og rutiner.

Lindas oplæg gav spændende indsigt i det dialogværktøj appen er, at appen er med til at skabe relationer mellem borger, støttepersoner og sundhedsprofessionelle, fordi den giver en basal indsigt i borgerens hverdag og rutiner med små nudges, der kører efter aftale med borgeren.

Ældresagen

Louise Kambjerre Scheel er jurist og seniorkonsulent i Samfundsanalyse. Hun holdt et superskarpt oplæg om digitale behov hos bl.a. ældre borgere.

Louise italesatte f.eks., hvordan Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Danmark, og hvilke krav det stiller ift. digitale kompetencer. Hun havde særligt fokus på de borgere, som er udfordret på deres digitale forståelse og kompetencer, og har behov for støtte. Louise understregede dog også, at udfordringerne ikke nødvendigvis handler om alder, men at uddannelse, job, personlige relationer og helbredstilstand i høj grad også spiller ind. Der er ingen tvivl om, at digitalisering har en stigende og vigtig rolle i vores sundhedsvæsen.

Det vigtige er ifølge Louise, at vi skaber værdi for vores borgere og gør en indsats for at forstå dem og deres meget forskelligartede behov, når vi udvikler løsninger, frem for at inddele dem i få traditionelle grupper af borgere, som ikke nødvendigvis har ensartede behov og præferencer. Og så skal vi huske at uddanne vores borgere hele livet til at kunne anvende digitale løsninger.

Endeligt holdt Anders Vestergaard Stæhr, en kort pitch om det digitale fællesskab Boblberg.dk, som bringer mennesker sammen. På den måde har Boblberg formået at bekæmpe ensomhed og styrke fysisk og mental sundhed, som er to store europæiske fokusområder. F.eks. føler 40 % sig mindre ensomme efter at have oprettet en boble på Boblberg, og 67 % mødes fysisk med mennesker, de har mødt på Boblberg.

Der var tilfredshed med de danske bidrag, der både var interessante i form af de synspunkter, der blev præsenteret og de to cases. Samtidig blev det hele gennemført uden tekniske problemer, på trods af samlet set otte oplægsholdere, brug af afstemninger, padlets og diskussioner på blot 1,5 time med kun 3 minutter over tid.

Kontakt

Caroline Strudwick

Projektleder, udviklingskoordinator

Brugercentreret Innovation


40 24 75 87 Caroline Strudwick på LinkedIn

Linda Justi

Konsulent

Brugercentreret Innovation


29 20 11 87 Linda Justi på LinkedIn
APPFWU02V