Fremskudt Funktion – fra en spæd forandringstanke til permanent tilbud

Projektet Fremskudt Funktion i Psykiatrien i Region Syddanmark danner rammen for et tværsektorielt samarbejde mellem kommunen, almen praksis og psykiatrien, så børn og unge i mistrivsel får den rette hjælp i nærmiljøet.

Siden 2019 har man afprøvet Fremskudt Funktion på tværs af de 22 syddanske kommuner og Psykiatrien. Evalueringen og inspirationskataloget, som er udgivet undervejs i projektet, inspirerer til hvordan medarbejdere og ledere i fællesskab kan sikre lokal, værdiskabende implementering og dermed permanent forankring af specifikke indsatser efter 2021, når projektet slutter.

Implementering der gør en forskel

I Syddansk Sundhedsinnovations implementeringsguiden ”Små tanker om implementering” fra 2020 beskriver vi, inspireret af Promentum, ”Hverdagsimplementering — Vejen til succesfuld implementering af forandringer” (2016), at implementering af nye tiltag indebærer, at mennesker skal gøre ting anderledes end de plejer.

Det gælder også for de kommunale og regionale medarbejdere og ledere, der har afprøvet samarbejdsformer fx sparringsteams på tværs i Fremskudt Funktion. Når de skal gøre Fremskudt Funktion til et permanent tilbud, skal de realisere forandringen igennem deres handlinger.

Da man midtvejs evaluerede projektet i 2020, kom det tydeligt til udtryk, at forståelsen for og viljen til en forbedret indsats omkring børn og unge i mistrivsel er tilstede. Der er faktisk en brændende platform, som gør en forandring i arbejdsprocesserne omkring målgruppen nødvendig.

Svenja Jaffari, innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation har været medansvarlig for midtvejsevalueringen. Hun forklarer, at en vigtig forudsætning for, at implementering til drift lykkes er, at forandringen dækker et reelt behov.

- Der skal være bred enighed på tværs af medarbejdere i kommunen, almen praksis og psykiatrien om, at de forandringer, som projektet lægger op til gør en positiv forskel for de børn, unge og deres forældre det hele handler om. Den nye måde at gøre tingene på skal være væsentligt bedre end den gamle måde. Det skal give mening at lave om på tingene.

Medarbejdere og ledere inspirerer til forankring

Det er medarbejderne og deres arbejdsliv, der påvirkes af forandringen, når de skal arbejde praktisk med og omsætte Fremskudt Funktion til et reelt permanent tilbud. Derfor er en anden væsentlig forudsætning for succesfuld forankring af nye tiltag, at medarbejderne inddrages for at skabe motivation og ejerskab for implementering af den fremskudte funktion på den lange bane.

Det var baggrunden for, at regionale og kommunale medarbejdere og ledere, ved to tværsektorielle virtuelle workshops i 2021, drøftede hvad der skal til for at sikre succesfuld forankring af Fremskudt Funktion på tværs af 22 kommuner, almen praksis og de enkelte afdelinger i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

De mange positive input om blandt andet betydningen af strukturer og retningslinjer, processer og arbejdsmetoder på tværs af sektorer og forskelle i adfærd og kultur i kommuner, almen praksis og i psykiatrien mundede ud i et inspirationskatalog. Inspirationskataloget beskriver både forandringens vision og holdningen hos de medarbejdere, der påvirkes og som skal agere anderledes for, at forandringen bliver til virkelighed.

På baggrund af SDSIs leverancer i form af evalueringsrapporten og inspirationskataloget drøftede de 22 kommuner og de enkelte afdelinger i Børne- og Ungdomspsykiatrien p.t. hvordan Fremskudt Funktion gøres permanent når projektet slutter med udgangen af 2021.

Permanentgørelse af Fremskudt Funktion fra 2022

De fleksible samarbejdsmodeller, der er udviklet i projektet, har vist sig værdifulde for det tværsektorielle samarbejde. Samarbejdsmodellerne skaber koordination og sammenhæng mellem kommuner og region for børn og unge i mistrivsel samtidigt med, at de anerkender hver kommunes organisering og behov.

De regionale beslutningstagere omkring Fremskudt Funktion er positivt indstillet overfor at gøre Fremskudt Funktion til et permanent tilbud. Ligeledes drøfter kommunerne, hvordan det forankres og gøres permanent i hver deres lokale kontekst (status: juni 2021). Organisering og finansiering skal klarlægges, ligesom det skal afklares, hvordan fire af projektets oprindelige syv indsatser gøres permanente:

• Sparringsteam i hver kommune med regionale og kommunale medarbejdere
• Rådgivning og sparring på medarbejderniveau
• Samarbejde med frivillige organisationer
• Sparringsteamet iværksætter direkte indsatser.

I denne sammenhæng forklarer Svenja Jaffari, at man i kommunerne bør være opmærksomme på den såkaldte ’forandringsforstoppelse’.

- Vigtigt er, at man i kommuner prioriterer, og at man løbende anskueliggør delmål og fremskridt, så kommunen fx fordeler allokeret tid og ressourcer på tværs af indsatserne og anskueliggør delmål og fremskridt.

Forandring tager tid

At skabe forandringer tager tid. En del af forklaringen er, at når projektets ’rammesætning’ løsner sig, skal hver aktør finde og beslutte de betingelser og den struktur, der passer lokalt for at følge en indsats eller et forandringstiltag til dørs.

- Her er det vigtigt, i god tid inden projektet slutter, at man lokalt drøfter en god implementeringsplan, som tilgodese de lokale behov og forhold. I den proces er det en god idé at genbesøge de oprindelige mål og delmål og evt. tilrette dem ift. det resultat man har fået efter projektets afslutning, forklarer Svenja Jaffari.

- Og selvom projektet er slut, er det vigtigt, at fortsætte med at videndele og kompetenceudvikle, så indsatserne i Fremskudt Funktion ikke står stille og medarbejderne har mulighed for at blive endnu skarpere internt i organisationen.