Digitalt kompetenceløft til europæiske sundhedsprofessionelle
Første møde i den danske referencegruppe, som skal skabe et digitalt kompetenceløft til sundhedsprofessionelle i EU
Digitalisering kræver digitale kompetencer
Digitaliseringen breder sig overalt i vores samfund, det gælder også i sundhedsvæsenet. Det er en udvikling, som har taget yderligere fart under covid19.
Det er baggrunden for det 3-årige ERASMUS+ projekt: ”Digital EducationaL programme invoIVing hEalth pRofessionals” (DELIVER), som sætter fokus på at fremme digitale kompetencer hos sundhedsprofessionelle i EU, og dermed klæde dem på til den stigende efterspørgslen på digitale løsninger i de europæiske landes sundhedsvæsener. DELIVER har fire partnerlande i EU, som hver har deres opgaver (arbejdspakker) i det samlede projekt.
Første møde i den danske referencegruppe
I slutningen af maj mødtes den danske referencegruppe første gang for at planlægge den ene af de danske opgave med at behovsafdække sundhedspersoners niveau herunder hvilke digitale kompetencer, der er behov for. Endvidere at identificere forskelle i kompetenceniveauer og sammenligne viden og strategier/best practices landene imellem.
Behovsafdækningen rummer en række udfordringer. Både i forhold til hvilke målgrupper kompetenceudviklingen skal henvende sig til, hvordan undersøgelsen skal designes og hvordan det sikres, at kompetenceudviklingen forankres og udbredes på de europæiske sygehuse.
Behovsanalysen skal tage højde for, at den digitale kompetenceudvikling skal henvende sig til en bred målgrupperne, der dækker sundhedsprofessionelle og ledere på hospitaler og i kommuner.
Samtidigt skal den søge at identificere hvor der er behov for læring og forbedring. Endvidere er det generiske perspektiv essentielt i projektet. De tiltag til digital kompetenceudvikling, som projektet skal udvikle, skal give mening på tværs af de fire partnerlande.
Randi Lehmann Boesen, innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, fortæller,
- Medlemmerne af referencegruppen har en pallette af forskellige erfaringer og kompetencer, som er superrelevante for Deliver-projektet. Med deres råd, idéer og kommentarer går vi nu i gang med et undersøgelsesdesign, som projektparterne kan godkende i september. Selve dataindsamlingen kommer til at foregå i efteråret 2021. Vi forventer, at rapporten fra behovsanalysen kan være klar før sommerferien 2022.
Næste opgave for den danske referencegruppe er, blandt andet på baggrund af behovsanalysen, at bidrage til at udvikle og teste et uddannelsesprogram og e-læringsmateriale.
Generisk uddannelsesprogram, e-læringsmateriale og e-læringsplatform
Det endelige output i DELIVER er et generisk uddannelsesprogram, e-læringsmateriale og e-læringsplatform, der kan fremme sundhedsprofessionelles digitale kompetencer på tværs af lande og regioner i Europa. Målet er, at de sundhedsprofessionelle kan levere sundhedsydelser af højeste kvalitet til gavn for borgere og patienter og være med til at fremme den digitale transformation af de europæiske sundhedsvæsener.
FAKTA
I referencegruppen sidder repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, kommuner, sygehuse og psykiatri, patientforening og regioner.
- Ulla Gars, Københavns Professionshøjskole
- Kim Koldby, UCL
- Jeanette Ryan Elbek, Varde kommune
- Anne Marie Hedegaard, Ærø Kommune
- Malene Brodersen Jessen, Ærø Kommune
- Carsten Andreasen, Nordfyns Kommune
- Jette Sørensen, Odense Kommune
- Lykke Oddershede Jørgensen, Assens Kommune
- Solveig Christiansen, Kerteminde Kommune
- Jesper Hollegaard, OUH – Klinisk IT
- Jonas Lindebjerg Møller, OUH, KLU – Uddannelse og kompetenceudvikling
- Trine Ungermann Fredskild, Sygehus Sønderjylland
- Anne-Mette Vargas Johnsen, Sygehus Lillebælt
- Karen Tambo, Region Midtjylland
- Kristian Mondrup, Steno Diabetes Center
- Lene Vedel Vestergaard, Hjerteforeningen
- Helle Svendsen, Telepsykiatrisk Center
- Mette Atipei Craggs, Telepsykiatrisk Center – Udvikling og implementering
- Anna-Britt Krog, Syddansk Sundhedsinnovation
Projektet er blandt andet finansieret af ERASMUS+-programmet.
Kontakt
Randi Lehmann Boesen
Specialkonsulent, udviklingskoordinator, antropolog
Brugercentreret Innovation
30 27 26 20 rlb@rsyd.dk Randi Lehmann Boesen på LinkedIn
Linda Justi
Projektleder
Brugercentreret Innovation
29 20 11 87 linda.justi@rsyd.dk Linda Justi på LinkedIn