Fælles vidensdeling og fejring af innovationsarbejdet i Region Syddanmark
Region Syddanmarks Digitaliserings- og Innovationsudvalg og Innovationsstyregruppen inviterer til Den Syddanske Innovationsdag 30. april 2025.
TID: 30. april 2025 Kl. 9.30 - 14.30
STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M.
MÅLGRUPPE: Medarbejdere fra Region Syddanmarks sygehuse, psykiatrien og socialområdet, der har erfaring og særlig interesse for innovationsarbejdet samt øvrigt inviterede repræsentanter fra patient- og pårørenderåd, regionen samt innovationsområdet.
TILMELDING:
-
Af hensyn til kapaciteten i de fysiske faciliteter har hver sygehusenhed og socialområdet fået tildelt et antal pladser. Invitationer er sendt via mail til enhedernes hovedpostkasser.
-
Derudover er der et begrænset antal ekstra pladser. Hvis du er interesseret i en af disse pladser: Skriv til eventkonsulent Katrine Maruri, kmz@rsyd.dk.
-
OBS: Du kan tilmelde dig streaming af udvalgte dele af innovationsdagen. Skriv til eventkonsulent Katrine Maruri, kmz@rsyd.dk. Du vil få tilsendt et streaminglink op til innovationsdagen.
- Det er gratis at deltage.
Vi fejrer innovationskraften i Region Syddanmark
Mandag den 30. april 2025 slår vi dørene op til Region Syddanmarks første innovationsdag, som afholdes i Syddansk Sundhedsinnovation i Odense.
En dag hvor vi deler og spreder viden og læring om innovationsarbejde på tværs for at øge samarbejde mellem enhederne. Samtidig vil dagen også motivere til og fejre innovationsprojekter og –tiltag med kobling til innovationsstrategien.
På dagen vil der blive uddelt årets Syddanske Innovationspris og Publikumspris – så nu har I muligheden for at indstille jeres løsninger og tiltag, der har gjort en forskel på regionens sygehuse eller enheder.
Fristen for indstillinger til priserne er den 12. februar 2025.
Innovationsprisen
Innovationsprisen gives til løsninger eller arbejdsgange, der allerede er implementeret og skaber værdi i hverdagen for patienter, pårørende eller medarbejdere. Med prisen følger en præmie på 10.000 kr., som afdelingen kan bruge til fortsat at styrke innovationskulturen.
Publikumsprisen
Publikumsprisen gives til tiltag, der ikke nødvendigvis er implementeret, men som har stort potentiale. Med prisen følger en præmie på 5.000 kr., som afdelingen kan bruge til fortsat at styrke innovationskulturen.
Vi glæder os til en fælles vidensdag og fejring af den syddanske innovationskraft.
Kontakt
Katrine Maruri
Eventkonsulent
Styring, Udvikling og Viden
21 67 30 71 kmz@rsyd.dk Katrine Maruri på LinkedIn