Hvordan skaber vi bedre rammer for offentlig-privat innovation?
Praktikere og øvrige nøgleaktører på tværs af sektorer var samlet til en fælles vidensdag om styrket innovation via samarbejde og partnerskaber i sundhedsvæsenet.
Region Syddanmark var vært ved en vidensdag, der samlede praktikere og øvrige nøgleaktører på tværs af sektorer var samlet til en fælles vidensdag om styrket innovation via samarbejde og partnerskaber i sundhedsvæsenet.
Dagen var arrangeret i samarbejde med Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Offentlig-privat innovation kræver struktur, koordination og behovsdrevet
Dagen gav et ærligt og nuanceret billede af de udfordringer, der i dag kan præge samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og private virksomheder – men også af de muligheder, der opstår, når vi arbejder mere struktureret, koordineret og behovsdrevet.
Gennem cases fra bl.a. Region Midtjylland, Sygehus Lillebælt og Region Hovedstaden blev det tydeligt, at:
- Klare behovsdefinitioner er afgørende for at finde de “rigtige” problemer at løse.
- Tidlig involvering skaber fagligt ejerskab og relevans.
- Tydelige rammer for roller, ressourcer og risiko gør samarbejdet mere robust.
- Skalering kræver, at løsninger tænkes ind i drift og systemer fra start.
- Fælles styring og beslutningskraft er en forudsætning for fremdrift.
I fælles gruppedrøftelser arbejdede deltagerne videre med konkrete initiativer – og med spørgsmålet om, hvordan vi kan organisere et mere sammenhængende OPI-samarbejde fremadrettet.
Dagen bekræftede, at potentialet er stort. Måden hvorpå vi kan styrke offentlig-privat innovation vil være et fortsat tema i den nu nyetablerede, nationale netværksgruppe om OPI.
Kontakt
Simon Nørregaard Jensen
Chefkonsulent
Styring, Udvikling og Viden
24 23 20 53 snj@rsyd.dk Simon Nørregaard Jensen på LinkedIn