Temadag i RAIN: Samspil mellem mennesker og AI i sundhedsvæsenets hverdag
RAIN-møde 16. juni 2026 om menneskelige, organisatoriske og etiske dimensioner af AI i sundhedsvæsenet
TID: 16. juni 2026, kl. 11:30 - 15:30.
STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M.
MÅLGRUPPE: Målgruppen er klinikere med udviklings- eller personaleansvar samt administration og stabe. Der kræves ingen forudgående kendskab til AI. Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler som AI i billeddiagnostik og AI-baseret journal- og referatskrivning.
TILMELDING: Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via Plan2learn, da der er begrænsede pladser. Vi byder på en sandwich ved ankomst.
Når AI bliver en del af hverdagen, udfordres både arbejdsgange, tillid og ansvars
RAIN – netværk for AI i sundhedsvæsenet inviterer til en temadag om de menneskelige og organisatoriske sider af kunstig intelligens.
Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler som AI i billeddiagnostik og AI-baseret dokumentation. Temadagen sætter fokus på, hvordan AI påvirker handlekraft, samarbejde og arbejdsgange i klinisk praksis – og hvad der skal til for at indføre AI på en bæredygtig måde, der giver mening for både fagprofessionelle og patienter.
Menneske-AI-samarbejde i praksis
Technopsykolog Astrid Galsgaard præsenterer cases fra sundhedsvæsenet, hvor professionelle arbejder side om side med AI-systemer.
Hun har fulgt radiografer og radiologer i Danmark, da de begyndte at bruge AI i det diagnostiske arbejde. Oplægget sætter fokus på, hvordan AI ikke kun ændrer vores opgaver, men også vores selvforståelse som eksperter – og hvad der egentlig er på spil ved AI-implementering.
Hvad skal der til for at få gavn af AI i hverdagen?
Antropolog Randi Lehmann Boesn faciliterer en praksisnær workshop med afsæt i deltagernes hverdag og eventuelle erfaringer med AI.
Vi arbejder med organisatoriske og menneskelige udfordringer, kompetenceudvikling og medarbejderinddragelse samt de etiske dilemmaer, der følger med AI. Sammen undersøger vi, hvilke erfaringer I har, hvad I er nysgerrige på, og hvilke kompetencer, vidensdeling og redskaber der er behov for, for at AI kan blive en reel gevinst i jeres afdeling.
Programmet for eftermiddagen
11.30 Ankomst og stående frokost
12.00 Velkommen
ved moderator Anne Hagelskjær Asmussen, netværksleder i RAIN.
12.15 Oplæg om menneske-AI-samarbejde
ved Astrid Galsgaard, ph.d. og technopsykolog.
13.00 Pause og netværk
13.15 Praksisnær workshop om organisatoriske og menneskelige sider af AI
ved antropolog Randi Lehmann Boesen, Syddansk Sundhedsinnovation.
15.00 Opsamling på workshoppen med fælles debat
15.30 Tak for i dag.
Netværksmødet er arrangeret af
RAIN – AI i sundhedsvæsenet er et netværk om kunstig intelligens.
Her deler vi viden og erfaringer med udfordringer og løsninger i et åbent og trygt forum. Netværket har mere end 600 medlemmer fra blandt andet regioner, kommuner og private sundhedsaktører i hele landet.
Kontakt
Anne Hagelskjær Asmussen
Specialkonsulent, teamkoordinator
Brugercentreret Innovation
24 34 64 14 ahs@rsyd.dk
Nanna Ellegaard Jørgensen
Projektmedarbejder
Brugercentreret Innovation
20 33 05 55 Nanna.Ellegaard.Jorgensen@rsyd.dk