Syddansk Sundhedsinnovation
Region Syddanmarks stab for sundhedsinnovation
I Syddansk Sundhedsinnovation bedriver vi innovation på et stærkt teoretisk og metodisk grundlag, og vi bliver målt på vores evne til at omsætte de innovative tanker til brugbare og effektive løsninger for borgere og medarbejdere i sundhedssektoren i vores region.
Det vigtigste for os er at vise resultater — først da er vi en succes.
Vi varetager professionelle innovationsprojekter fra idé til implementering i et åbent samarbejde med interessenter fra private virksomheder og offentlige instanser. Og vi arbejder både lokalt, nationalt og internationalt.
Vores ambitiøse mål og projekter kræver, at vi har en stærk organisation med faglige og personlige profiler, som skaber en innovationskultur, hvor vi er frontrunnere på udviklingen inden for sundhedsinnovation og velfærdsteknologi.
Vores vision
- Syddanmark skal være et center for excellent sundheds-innovation.
Vores mission
- Vi skaber løsninger til fremtidens sundhedsvæsen.
Videnscenter, Konsulenthus og Projekthus
Vi ser os selv som:
- Projektorganisation
Vi varetager programledelse eller projektledelse, og vi kan agere som projektpartner eller netværkspartner - Konsulenthus
Vi faciliterer brugerinvolvering, vi gennemfører test og udvikling af produkter og services, vi analyserer behov og muligheder, vi formidler offentlig privat innovation (OPI), og vi hjælper med funding - Videnscenter
Vi indsamler og formidler viden, vi bidrager til kompetenceudvikling, og vi fungerer som vejviser for innovationssamarbejdet.
Stærke fagligheder
SDSI’s kerneværdi bygger på vores medarbejderes kompetencer. Vi er omkring 60 medarbejdere, som spænder over brede kompetencer og fagligheder.
Det er en blanding af specialist-kompetencer indenfor specifikke faglige områder, eks. digitalisering og robotteknologi, over mere brede metodiske kompetencer i relation til eksempelvis innovationsledelse, observationer af menneskelige relationer og lign. Antropologi er et eksempel på en kompetence, der handler om at forstå mennesker, menneskelige relationer og adfærd. Det benytter vi blandt til observationsstudier før, under og efter en gennemført forandringsproces eks. på en klinisk afdeling.
Kontakt
Christian Mercado
Enhedschef
Brugercentreret Innovation
26 17 67 75 Christian.Mercado@rsyd.dk Christian Mercado på LinkedIn