Skip til primært indhold

Svangreomsorg til sårbare gravide og når der er vold i familien

Syddansk Sundhedsinnovation er vært for en national temadag 27. maj 2026 om svangreomsorg til sårbare gravide

50 engagerede fagfolk – jordemødre fra landets fødesteder, sundhedsplejersker fra kommunerne, ledere og andre med særlig interesse for svangreområdet – var 27. maj 2026 samlet til national temadag i Syddansk Sundhedsinnovation om sårbare gravide og vold i familien.

Dagen bød på stærke, praksisnære oplæg og gode drøftelser:

  • Jordemødrene Mette Rasmussen, Sygehus Lillebælt, og Birgitte Sig Røjkjær, Sygehus Sønderjylland, præsenterede hver en case om mødet med familier ramt af vold.
  • Jane Engborg og Louise Hassager fra sundhedsplejen i Glostrup Kommune delte cases om gravide med vold i familien.
  • Karen Andreasen, jordemoder og ph.d., gav et vigtigt indblik i den nyeste forskning og viden om vold, og hvordan de sundhedsprofessionelle lykkedes med at opspore familierne.

    - Se Karen Andreasens præsentation "At spørge om vold: Hvad virker –og hvad gør vi ikke?"
  • Marika Ouchicha Jensen, leder af sundhedsplejen, Glostrup Kommune, præsenterede deres arbejde med systematisk opsporing af vold i familien – i samarbejde med Mary Fonden.

Susan Feldborg: - At mødes på tværs af sektorerne er værdifuldt. Flere efterspurgte mere samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer og ikke mindst endnu mere hjælp til familier med vold.

Tusind tak til alle deltagere for jeres store engagement – og til oplægsholderne for fagligt stærke og perspektivrige bidrag. 

Kontakt

Susan Feldborg

Projektleder, cand.scient.san, sygeplejerske

Brugercentreret Innovation


21 12 86 56
APPFWU02V