Skip til primært indhold

Partnermøde i projektet Digitalt kompetenceløft til sundhedsprofessionelle i EU

Digitalt kompetenceløft til sundhedsprofessionelle skal sikre digital transformation af sundhedsvæsenet i Europa

Der var engang et nyetableret EU-partnerskab, som startede deres samarbejde mens COVID-19 pandemien rasede. De holdt flere online møder – både det første kick-off partnermøde, det andet partnermøde men også månedlige statusmøder - som oftest med god succes og gode resultater.

Men mest af alt de ønskede sig, at de en dag kunne mødes fysisk. Denne dag oprandt den 24. marts, hvor partnerne fra Italien, Spanien og SLovenien ankom til Odense til det tredje partnermøde i DELIVER-projektet.

Denne historie tager derfor sin begyndelse ved det første punkt på mødeagendaen – et besøg på det splinternye H. C. Andersen Museum i Odense.

Derfra drog gruppen afsted til en dejlig frokost efterfulgt af et fire timer langt møde, hvor det blev drøftet, hvordan projektets første aktiviteter skal afsluttes, og hvordan de kommer videre med den næste fase af projektet. Der blev især sat fokus på formatet for læringsperspektiver, målgrupper og indhold i undervisningsmateriale.

- Som projektleder kan jeg kun sige, at det var en dejligt langt om længe at være vært ved et møde, hvor DELIVER partnerne kunne mødes fysisk, udtalte Linda Justi, konsulent i Syddansk Sundhedsinnovation

- Vores arbejde er i virkeligheden meget ”meta” – vi arbejder på digitale platforme og holder møder online, og samtidig er vores mål at udvikle et koncept for undervisning af personale og ledere i sundhedsvæsenet for at forbedre deres digitale kompetencer og på den måde understøtte den digitale transformation. Men når det kommer til stykket, må vi erkende, at det også er godt at kunne mødes på ”gammeldags manér” – ansigt til ansigt.

- Med andre ord – online møder kan aldrig erstatte fysiske møde, men det digitale format er samtidig en forudsætning for, at ERASMUS+ projekter som DELIVER kan eksistere og føres ud i livet.

Det tredje partnermøde i DELIVER blev afholdt i H. C. Andersens by med partnerne: Università degli Studi di Udine (Italy), Fundació TICSALUT (Catalonia), and @FAKULTETA ZA ZDRAVSTVO ANGELE BOSKIN (Slovenia).

Kontakt

Linda Justi

Konsulent

Brugercentreret Innovation


29 20 11 87 Linda Justi på LinkedIn
APPFWU02V