Sådan klæder vi sundhedsvæsenet på til at lede den digitale transformation
Kursus bygger bro mellem kompleks teori og de udfordringer, der rammer virkeligheden i kommunerne, når velfærdsteknologi implementeres
Ledelse i Digitalisering
Den 28. maj 2026 afsluttede vi endnu et forløb af kurset Ledelse i Digitalisering i samarbejde med Det Digitale Sundhedscenter.
Kurset havde ét centralt formål:
- At bygge bro mellem kompleks teori og de udfordringer, der rammer virkeligheden i kommunerne, når velfærdsteknologi skal implementeres.
I den politiske målsætning lyder det, at brugen af e-konsultationer og digitale forløb i kommunerne skal stige år for år. Men hvordan får vi det til at ske i praksis? Implementering af nye digitale løsninger kræver mere end blot teknologi. Det kræver stærke mellemmenneskelige kompetencer, psykologisk tryghed og stærk forandringsledelse.
E-konsultationer i en kommunal virkelighed
Gennem forløbet har deltagerne haft plads til intens erfaringsudveksling og arbejdet med deres egne konkrete cases fra hverdagen. På tværs af kommunegrænserne tegnede der sig hurtigt tre markante temaer, som fylder ude i virkeligheden, særligt i forbindelse med e-konsultationer:
Modstand blandt medarbejdere er vigtige data
Når nye digitale arbejdsgange introduceres, opstår der ofte modstand.
Men frem for at se modstand som et problem, der skal tromles ned, skal vi se det som enormt vigtige data. Teoretisk og praktisk bunder modstanden ofte i faglig stolthed: Medarbejderne bekymrer sig om kvaliteten af den behandling, de tilbyder borgerne.
Modstanden kan pege på reelle huller i behandlingen eller i den digitale løsning. Derfor er den digitale leders fineste opgave at lytte og gå ind i processen med åbne øjne for at sikre, at teknologien ikke kompromitterer kerneopgaven, men understøtter den.
Hvordan screener man borgeres digitale parathed? Man spørger dem!
Et klassisk dilemma i kommunerne er, hvordan man vurderer, om en borger er parat til et digitalt forløb.
Svaret er forfriskende simpelt: Man spørger dem.
Mennesker er forskellige, og alder er ikke nødvendigvis en indikator.
Nogle unge har stærkt brug for det fysiske møde, mens flere ældre borgere slet ikke orker turen til kommunen og hellere vil tage snakken hjemmefra. Samtidig erfarede vi, at digitaliseringen for nogle borgere kan skabe et langt tryggere rum, fordi de kan forblive i deres egne vante omgivelser under samtalen.
Kombinationen af teorier og praktiske redskaber skaber resultater
Når man står midt i en kompleks digital implementering, er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem abstrakte koncepter eller praktiske redskaber det er kombinationen, der for alvor skaber rykket.
Evalueringerne fra deltagerne viser med al tydelighed, at de teoretiske modeller og frameworks er enormt værdifulde som grobund for refleksion og til at forstå den underliggende kompleksitet i, hvor svært det reelt er at ændre menneskers adfærd.
Teori skal kobles med praktik
Men teorien kan ikke stå alene. Det er, når de abstrakte modeller kobles direkte med praktiske metoder som for eksempel adfærdsdesign, implementeringsguider og konkret case-arbejde at værdien opstår.
Det giver de digitale ledere i kommunerne mulighed for både at forstå hvorfor forandringen er svær, og hvordan de helt praktisk håndterer den, når de møder ind på kontoret mandag morgen.
Kontakt
Giajenthiran Velmurugan
Projektleder, ph.d. i Teamdynamikker
Brugercentreret Innovation
23 84 91 04 gv@rsyd.dk
Randi Lehmann Boesen
Specialkonsulent, udviklingskoordinator, antropolog
Brugercentreret Innovation
29 10 06 20 rlb@rsyd.dk Randi Lehmann Boesen på LinkedIn