Region Syddanmark fejrede innovationskraften

For at kunne træne lægers færdigheder i at udføre lungebiopsi, har Røntgen og Scanning, Sygehus Lillebælt indkøbt og implementeret ALBOT løsningen, der er et livagtigt fantom af en patients brystkasse. ALBOT muliggør en mere struktureret og sikker oplæring, hvor yngre læger og radiografer opnår et ret højt færdighedsniveau og tryghed, før de skal udføre deres første biopsi på en patient. Tidligere blev oplæringen gennemført gennem mesterlære ved at observere indgrebet udført af mere erfarne læger.

For at øge patient- og pårørendes fleksibilitet i forhold til ind- og udlevering af høreapparater, også uden for almindelig åbningstid, er der er opsat en postkasse nær hovedindgangen, hvor det er muligt at få ind- og udleveret høreapparater. På den måde mindskes forstyrrelser i hverdagen på afdelingen for patienter og personale.

Kontakt

Tine Aabo Søbjerg
Sekretariatsleder
Øre-, Næse- og Hals, Høreklinik,
Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus.

tine.aabo.sobjerg@rsyd.dk. 

For at undgå at medarbejdere på Kolding Sygehus får stød, når de anvender kortlæseren, har en medarbejder i Teknisk Afdeling udviklet en ramme til kortlæseren, der er blevet implementeret på sygehuset. Med rammen har medarbejdere, især portører, oplevet en væsentlig forbedring i arbejdsgangene, da de ikke længere får stød. Rammen kan hurtigt og billigt 3D printes og skaleres til andre sygehuse.

Kontakt

Søren Møller Jensen
Elektriker, Teknisk Afdeling
Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

soren.moller.jensen@rsyd.dk. 

For at undgå fejl, tilbageløb og et stort ressourceforbrug ved fragmenterede og manuelle arbejdsgange under ansættelsesprocesser, har man gentænkt ansættelsesprocessen som en samlet, datadrevet og automatiseret værdikæde.

Automatiserede arbejdsgange og robotteknologi håndterer oprettelse i lønsystemet, opslag på statsborgerskab, indhentelse af autorisationer, kommunikation med ansøgeren samt indhentelse og journalisering af ansøgningsmateriale.

Dermed flyttes opgaven fra manuel sagsbehandling til standardiserede processer, hvor faglighed og regler er integreret direkte i løsningen.

Kontakt

Jesper Stockmarr
Afdelingschef
HR Sekretariatet, Arbejdsmiljø og Rekruttering
Regionshuset.

jes@rsyd.dk. 

For at reducere tid til sidemandsoplæring og samtidig sikre høj kvalitet af viden for alle, har man på Sygehus Sønderjylland udarbejdet en prototype til et E-læringsprogram.

E-læringsprogrammet understøtter introduktion af nyansatte og træner arbejdsgange samt vedligeholder færdigheder hos afdelingens bioanalytikere, som foretager transfusionsmedicinske analyser.

Der arbejdes pt. i en national arbejdsgruppe på at udvikle, afprøve og skalere E-læringsprogrammet til immunologiske laboratorier på nationalt plan.

Kontakt

Martin Töffner Pedersen
Boanalytikerunderviser
Blodprøver, Biokemi og Immunologi
Aabenraa Sygehus, Sygehus Sønderjylland.

Martin.Pedersen2@rsyd.dk. 

For bedre at kunne placere en skulderprotese og dermed opnå bedre resultater med hurtigere øget bevægelig og funktion, har man udviklet in-house 3D printet operationsguides.

Disse kan være med til at øge præcisionen og øge sandsynligheden for succes ved skulderproteseoperationer. Samtidig øger det protesens overlevelse/holdbarhed.

Kontakt

Michael Boelstoft Holte
Udviklingschef, Civilingeniør
3D Lab Denmark
Kæbekirurgisk Afdeling
Esbjerg og Grindsted Sygehus
Associate Professor, Ph.D., M.Sc., Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark

Michael.Boelstoft.Holte@rsyd.dk. 

For at udbrede muligheden for videokonsultationer i patienforløb og på den måde spare tid og ressourcer for patient, pårørende og personale, har man testet SMS videokonsultationer i Psykiatrien på Sygehus Sønderjylland.

Kontakt

Kurt Tønder
Forbedringskoordinator
Sygehus Sønderjylland.

kurt.toender@rsyd.dk

Michael Røngaard
 Udviklings- og forbedringskonsulent
Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland.

Michael.Rongaard@rsyd.dk. 

For at skåne fingre og led hos personalet, når de skal skrue hætter af nåle flere gange dagligt, er der udviklet en hætte-drejer til at dreje beskyttelseshætten af nye nåle til brug for blodtapning.

Udviklingen er sket på baggrund af henvendelse fra Biokemi og Immunologi på Kolding Sygehus, som oplevede en daglig udfordring med de stramme hætter på nåle.

Kontakt

Trine Andresen
Souschef 
Teknisk afdeling KTEK
Sygehus Lillebælt

trine.andresen@rsyd.dk. 

For at skabe en mere tryg og sammenhængende patientoplevelse for børn, der skal MR scannes, samt øge sandsynligheden for vellykkede procedurer, har man på Sygehus Sønderjylland implementeret intranasal Dexmedetomidine (Dexdor), der er et beroligende og angstdæmpende lægemiddel gennem spray i næsen, på flere afdelinger.

Anvendelsen af Dexdor er også blevet integreret i arbejdsgangen på Børneafdelingen til blodprøvetagning og anlæggelse af intravenøs adgang, samt på Øre-, Næse- og Halsafdelingen til gennemførelse af høreprøver hos børn.

Kontakt

Katrine Dueholm Nissen
Læge tr.2 hoveduddannelse
Bedøvelse og Intensiv,
Sygehus Sønderjylland

katrine.dueholm.nissen@rsyd.dk. 

For at understøtte småtspisende patienter i kemobehandling har køkkenet på Vejle Sygehus
udarbejdet et ernæringstilskud/multiernæringsprodukt til at øge lysten til at spise
gennem smagsvariationer med et højt indhold af protein og kalorier.

Kræftpatienter oplever ofte mærkbare ernæringsmæssige udfordringer som følge af behandlingsrelaterede
bivirkninger. Patienternes manglende lyst til at spise øger risikoen for underernæring, som kan påvirke behandlingseffekt, restitutionsforløb og livskvalitet negativt.

Produktet er udviklet med fokus på et lavere klimaaftryk end sammenlignelige ernæringstilskud.

Kontakt

Charlotte Ancker
Cheføkonoma
Køkkenet
Sygehus Lillebælt

charlotte.ancker@rsyd.dk. 

For at klæde klinikeren på til at kunne gå AI-vejen, er der udviklet en klinisk AI-Guide. Formålet er at gøre komplekse krav håndterbare i praksis. Klinisk AI-Guide understøtter, at
klinikere og organisation kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, hvor klinisk værdi, datamæssige forhold, juridiske krav og implementerbarhed tænkes sammen.

Løsningen fungerer som en samlet indgang til arbejdet med klinisk AI, hvilket sikrer, at de rette aktører inddrages på det rigtige tidspunkt.

Klinisk AI-Guide er ikke en færdig standardløsning, men et skalerbart værktøj, der kan videreudvikles og tilpasses i takt med erfaringer og behov.

Kontakt

Tue Rimer Rønsager
CAI-X
Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus

tue.ronsager.larsen@rsyd.dk 

For at sikre at den rigtige patient får taget de rette prøver har Klinisk Diagnostisk Afdeling udviklet et interaktivt data visualiseringværktøj, som giver et samlet overblik over analyseforbrug, omkostninger og aktivitet på tværs af afdelinger og afsnit — både somatik og psykiatri.

Med værktøjet bliver laboratoriets driftsdata synlige i hverdagen hos dem, som bestiller laboratorieanalyser. Klinikere og ledelse vil fremover bedre kunne vurdere, om forbruget er rationelt og står mål med afdelingens patient- og behandlingsaktivitet.

Kontakt

Brian Faurskov
Afdelingschef
Klinisk Diagnostisk Afdeling
Esbjerg og Grindsted Sygehus

brian.faurskov@rsyd.dk 

Rasmus Søgaard Hansen
Ledende overlæge
Klinisk Diagnostisk Afdeling
Esbjerg og Grindsted Sygehus

rasmus.sogaard.hansen@rsyd.dk 

Thomas Linddal Kristensen
Datascientist
Klinisk Diagnostisk Afdeling
Esbjerg og Grindsted Sygehus

thomas.linddal.kristensen@rsyd.dk 

For at sikre at kommunikationstræningen kobles til praksis og omsættes til ændret adfærd, foregår læringen nu direkte i klinisk praksis og træningen tager udgangspunkt i lægens egne patienter og konkrete udfordringer (On-site Supportive Communication Training). Det foregår ved, at en klinisk psykolog deltager i lægens almindelige arbejdsdag og observerer patientkonsultationer. 

Herefter gives der struktureret feedback og tid til refleksion med udgangspunkt i konkrete situationer fra konsultationen. Lægen arbejder med egne læringsmål og afprøver nye tilgange direkte i efterfølgende samtaler.

Kontakt

Kerstin Kiis Antonsen
MD, PhD student
Onkologisk Afdeling
Sygehus Lillebælt, Vejle

kerstin.kiis.antonsen@rsyd.dk 

For at imødekomme udfordringer med forsinket levering af kemokure, som påvirker patientforløb og arbejdsgange, er der blevet etableret en tværgående flowgruppe med fokus på forbedringer, dataopfølgning og optimering af arbejdsgange.

Ved måling af KPI’er var andelen af forsinkede leveringer på 13%. Ved systematisk gennemgang, tæt opfølgning og samarbejde på tværs har man reduceret forsinkelserne til 3-5%.

Kontakt

Pia Klingenberg Mortensen
Laborant
Cytostatikaproduktionen
Sygehusapotek Fyn

pia.klingenberg.mortensen@rsyd.dk.

For at forbedre de pårørendes rolle i den fælles beslutningstagning omkring behandlingen af mænd med prostatakræft, har man udviklet to prototyper af undervisningsmateriale og dialogværktøj. 

En til sundhedspersonalet bestående af en film, en didaktisk drejebog med case øvelser til simulationsøvelser og refleksionsspørgsmål samt fem gode råd til personalets håndtering og adfærd i mødet med borgerne. En til patient og pårørende til brug inden samtalerne på hospitalet: Samtalekuber samt samtalekort til brug ved dialog om de roller og mindset, man som patient og pårørende har i sygdomsforløbet.

Kontakt

Lea Lund
Forskningsleder
Center for Fælles Beslutningstagning
Sygehus Lillebælt, Vejle
Lektor
Institut for Regional Sundhedsforskning
Syddansk Universitet.

Lea.Lund@rsyd.dk.  / lealund@health.sdu.dk.

Den anvender avancerede algoritmer til at forudsige patientflow op til 24 timer frem i tiden. Løsningen fungerer som et datadrevet beslutningsstøtteværktøj for ledere og klinikere. Ved at integrere afdelingens vagtplaner med forudsigelserne, kan man, med hjælp fra løsningen, vurdere konsekvenserne af enten at dække en vagt eller lade den stå ubesat ved en eventuel sygemelding og dermed kun forstyrre kolleger på deres fridage, når det virkeligt er nødvendigt.

Kontakt

Mikkel Brabrand
MD PhD clinical professor
University of Southern Denmark
Consultant
Department of Emergency Medicine / Odense Universitetshospital,
Svenborg Sygehus.

mikkel.brabrand@rsyd.dk

For at sikre lige adgang til arbejdsmedicinsk stressbehandling — uanset geografisk bopæl — og dermed bidrage til øget nærhed og større lighed i sundhedsvæsenet, har man på Grindsted Sygehus udviklet et struktureret online gruppeforløb, STRONG, for patienter, der er visiteret og vurderet egnede til deltagelse i Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings evidens-baserede stresshåndteringstilbud.

Kontakt

Sofie Bünemann Dalsgaard
Cheflæge
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Esbjerg og Grindsted Sygehus.

sbd@rsyd.dk. 

For at plejepersonalet ikke skal forlade patienten for at hente produkter manuelt, har man testet robotten Buddy fra Yuman, med henblik på at undersøge potentialet i en samlet robotløsning, der kan fungere som både service- og logistikrobot.

Kontakt

Allan Nordby Ottesen
Teamleder
Innovationsenheden
Ortopædkirugisk Afdeling
Sygehus Lillebælt, Kolding og Apoteket Vejle.

allan.nordby.ottesen@rsyd.dk. 

For at forebygge genindlæggelser, grundet usammenhængende patientforløb hos patienter med KOL, har man på Afdeling for Lungesygdomme, Esbjerg Sygehus, udviklet en generisk model med få inklusionskriterer, der giver afdelingen mulighed for:

1. En systematisk tilgang.
2. Tværsektoriel vidensdeling.
3. Udarbejdelse af individuelle og konkrete handleplaner for bl.a. angst og dyspnø.
4. Systematisk opfølgning efter udskrivelse, hvor indlæggelsen og/eller situationen op til indlæggelsen har været præget af øget kompleksitet, skrøbelighed, tidligere uholdbare hjemmesituationer og/eller gentagne indlæggelser.

Der er endnu ikke dokumenterede effekter via data, men det er det næste skridt i projektet.

Kontakt

Susan Kirk Jensen
Tværsektoriel koordinator, sygeplejerske
Lungesygdomme Øre-Næse-Hals sengeafsnit
Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Susan.kirk.jensen@rsyd.dk. 

For at mindske ventetiden på diagnose, har man indført et automatiseret høreprøvesystem — UAud, som sikrer nøjagtige resultater, der kan bruges direkte til tilpasning af høreapparater.

Løsningen er med til at frigive kapacitet og skaber dermed en mere effektiv arbejdsgang.

Kontakt

Jesper Hvass Schmidt
Ledende overlæge, professor
Høreklinikken, Øre-,Næse, Hals; Audiologisk afdeling
Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus.

jesper.schmidt@rsyd.dk. 

For at sikre tryg og sikker overgang fra hospital til kommune for geriatriske, medicinske patienter, har Ældremedicinsk Afdeling G i samarbejde med Nordfyns Kommune udviklet VOGT (Virtuelt Opfølgende Geriatrisk Tilsyn).

Tilsynet består af et tværsektorielt opfølgende virtuelt møde i dagene efter udskrivelse mellem læge, patient og evt. pårørende, en kommunal sygeplejerske, geriatrisk sygeplejerske eller læge. 

Det danner grundlag for fælles vurdering og plan inklusiv evt. justeringer.

Kontakt

Jette Wensien
Chefsygeplejerske
Ældre medicinsk Afdeling
Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus

Marie Glent-Rolle
Projektleder
CIMT — Innovation, Forskning & MTV

mgr@rsyd.dk. 

For at fastholde fokus på fælles beslutningstagning i en travl hverdag, er SDM:KOMPASS udviklet i et samarbejde med implementeringskonsulenterne fra regionens sygehuse og Center for Fælles Beslutningstagning. Værktøjet er udviklet for at hjælpe de kliniske afdelinger til at sætte realistiske mål og fokus for deres implementering af fælles beslutningstagning.

Som et led i udviklingen af forankringsforløbet er SDM:KOMPASS digitaliseret. 

Herudover er udarbejdet en konsulentpakke fra Center for Fælles Beslutningstagning, hvor der løbende udvikles nye værktøjer til anvendelse i afdelingerne, efterhånden som behovet opstår.

For at reducere forbruget af energi, vand og kemikalier samt minimere affaldsmængder og dermed mindske laboratoriets samlede klimaaftryk, har man igangsat et pilotprojekt med fokus på grøn optimering i et af afdelingens laboratorier. 

Projektet tager udgangspunkt i certificeringsordningen "Green Labs", der stiller krav til laboratoriets ressourceforbrug, procedurer og politikker i værdikæden fra indkøb af varer til bortskaffelse. Der er således
foretaget en systematisk gennemgang og justering af arbejdsgange og politikker for at udvikle og optimere laboratoriets processer, så fokus på ressourceforbrug bliver et fast parameter i beslutninger og arbejdsgange fremadrettet.

Kontakt

Claus Lohman Brasen
Overlæge, ph.d.
Biokemi og Immunologi
Sygehus Lillebælt

clb@rsyd.dk. 

For at spare sygeplejerskernes tid på udarbejdelse af  plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter er der udviklet et AI-baseret system MIND (Medical Intelligence for Nursing Documentation), der automatiserer udarbejdelsen. I første omgang er det plejeforløbsplaner til tværsektoriel kommunikation — baseret på data fra elektroniske patientjournaler.

I dag bruger sygeplejerskerne typisk 1–2 timer pr. patient på at udarbejde plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter, tid som trækker ressourcer væk fra direkte patientkontakt. Resultaterne
viser dokumentkvalitet på niveau med sygeplejerskernes nuværende dokumentation og et potentiale til mere end at halvere den tid, det tager at udarbejde en plejeforløbsplan.

For at sikre at patienten modtager en ensartet evidensbaseret anæstesisygepleje og imødekomme den demografiske udvikling med flere komplekse patientforløb, udfordringer med rekruttering af sygeplejersker samt sikre attraktive og bæredygtige arbejdspladser, arbejdes der på at skabe et flydende sygeplejefagligt arbejdsfællesskab på flere matrikler.

For at spare tid på administrationen og frigive mere tid til patientkontakt og dermed lette presset på sundhedsvæsenet, tester man i regionen AI-baserede ambient scribe løsninger
til klinisk dokumentation. Løsningerne kan i realtid transskribere samtaler mellem patient og sundhedspersonale og generere udkast til journalnotater, som efterfølgende kvalitetssikres
og godkendes af klinikeren.