Skip til primært indhold

Fysiske rammer, der skaber tryghed, ro og tillid

I Syddansk Sundhedsinnovation arbejder vi målrettet med at skabe miljøer for børn og unge på tværs af Region Syddanmark, hvor indretning, design og menneskelig forståelse går hånd i hånd.

Når et barn eller en ung træder ind på et hospital, i et ambulatorium eller i psykiatrien, kan rummet enten skabe uro, afstand og angst – eller tryghed, ro og tillid.

Ofte handler debatten om vigtige emner, som behandling, ventetider og ressourcer. Men vi overser en anden afgørende faktor, forklarer Charlotte Rahr Mortensen, innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation

- De fysiske rammer er vigtige for, hvordan patienten kan modtage behandlingen. Arkitektur er ikke bare vægge og møbler, det er en aktiv del af behandlingen.

For der er vigtige udfordringer at tage stilling til:

  • Hvis rummet skaber modstand, bliver behandling sværere.
  • Hvis rummet skaber tryghed, bliver behandling stærkere.

Det er derfor tid til at se på sundhedsvæsenet med nye øjne. Ikke kun gennem behandling, men også gennem de rum, behandlingen foregår i.

Indretning, design og menneskelig forståelse

I Syddansk Sundhedsinnovation arbejder vi målrettet med at skabe miljøer for børn og unge på tværs af Region Syddanmark, hvor indretning, design og menneskelig forståelse går hånd i hånd.

Sammen med vores tværfaglige team af designere, arkitekter og innovationsspecialister udvikler vi løsninger, der kan mærkes – af patienter, pårørende ogsundhedspersonale.

- Med min baggrund, både som sygeplejerske, traumeterapeut og arkitekt, er jeg specialiseret i helende arkitektur og traumebevidste miljøer. Jeg arbejder for at skabe rammer, hvor børn og unge føler sig trygge nok til at tage imod den hjælp, de har brug for.

APPFWU02V