Skip til primært indhold

Forebyggelse af kræft

Borgere i EU indsamler og deler sundhedsdata i stor europæisk undersøgelse

Monitorering af risikofaktorer 

Med det formål at styrke monitorering af risikofaktorer, der kan lede til kræft og andre ikke-smitsomme sygdomme i Europa, indsamler og deler borgere i EU sundhedsdata i stor europæisk undersøgelse.

Undersøgelse skal bidrage til at skabe harmonisering omkring hvordan vi måler:

  • Bevægelse
  • Stillesiddende tid
  • Søvn

Og dermed bane vejen og føre til en playbook for forebyggelse af de 4 største sygdomme: Cancer, KOL, hjerte-kar og diabetes. 

Syddansk Sundhedsinnovation og Sygehus Lillebælt har arbejdspakkeledelsen og støtter piloterne, hvoraf denne er én blandt flere.

Monitorerings-undersøgelse i regi af JA PreventNCD

Den europæiske monitorerings-undersøgelse af fysisk aktivitet, stillesiddende tid og søvn er i fuld gang på tværs af syv lande i projektet JA PreventNCD. 

Forskere i Finland, Norge, Island, Belgien, Estland, Sverige og Slovenien indsamler data fra befolkningen ved hjælp af accelerometre, apps og søvndagbøger. Allerede nu er mere end 1.000 deltagere rekrutteret i Finland alene, og dataindsamlingen er godt i gang i de øvrige lande.

- Hvert sekund måles – dette giver mere pålidelige data, udtaler Tommi Vasankari (Finland), der sammen med Ulf Ekelund (Norge) leder piloten. Han henviser til, at dels måler flere af testlandene to steder på kroppen (håndled og hofte) for at opnå præcise og objektive data og dels er det svært at måle via selvrapporterede spørgeskemadata.

JA PreventNCD projektet har fokus på at reducere Europas kræft- og NCD-byrde gennem koordinerede strategier for de bestemmende faktorer for sundhed. Fokus er særligt på effektive politikker samt samfundsmæssige og personlige risikofaktorer. Undersøgelser som denne kommer alle EU-lande til gode fordi, når vi indsamler data, giver det et stærkere grundlag for fremtidige sundhedspolitikker i Europa til forebyggelse. De første erfaringer fra piloten forventes præsenteret omkring sommer 2026.

Undersøgelse sker på tværs af en række partnere:

  • Sygehus Lillebælt, Region Syddanmark
  • Folkehelseinstituttet | UKK-instituuttiNational Institute for Health Development - Tervise Arengu Instituut
  • Háskólinn á Akureyri University of Iceland (Háskóli Íslands)
  • Reykjavik University
  • Directorate of Health Iceland
  • Sciensano
  • Folkhälsomyndigheten University of Ljubljana, International School.
APPFWU01V