Skip til primært indhold

Velfærdsteknologi på senior- og handicapområdet i Aabenraa Kommune

Social- og Seniorudvalget inviterede til borgermøde om velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

75 deltagere, primært ældre borgere, var 22. januar 2025 mødt op på Folkehjem for at bidrage med deres holdninger til teknologi, gadgets og fremtidens sundhedsvæsen.

I Aabenraa Kommune har vi en mangeårig tradition for at arbejde intenst med implementering af velfærdsteknologi. Nu skal vi have en ny strategi, som bygger videre på kommunens ambitiøse tilgang, fortæller Karen Storgaard Larsen, Social & Sundhedsdirektør hos Aabenraa Kommune, og fortsætter, 

- For at lykkedes med implementering af velfærdsteknologi er modige politikere, modige medarbejdere og modige borgere en forudsætning. Alle dele var til stede ved borgermødet, hvor ambitioner, forhåbninger, bekymringer og muligheder blev drøftet i en god og konstruktiv ånd.

Med borgermødet fik deltagerne et indblik i de forandringer, som fremtiden bringer med sig, så borgerne kan give input til, i hvilken grad teknologi kan bidrage til hverdagen. Tilmed fik de vist løsninger, de selv kan indkøbe for at gøre deres hverdag lettere.

Teknologi i forhold til etik, relationer, livskvalitet, lighed

To lidt spekulative og anderledes fremtidsscenerier dannede baggrund for nysgerrige snakke på tværs af borgere, fagprofessionelle og politikere, særligt om teknologi i forhold til etik, relationer, livskvalitet, lighed mm.

Da først man tyggede scenarierne igennem, gav det anledning til at se de muligheder teknologierne kan bærer med sig.

- Teknologien skal støtte der hvor det giver mening!, mente en borger.

Hvilken fremtid ser vi ind i?

Charlotte Maria Max, Syddansk Sundhedsinnovation, bidrog med et oplæg om den fremtid vi ser ind i: Udfordringerne med den demografiske udvikling, stigende sundhedsudgifter, forventninger til sundhedsreform og ældrereform og fremtidens megatrends inden for teknologi og AI, wellness economy og stadige hensyn og fokus på bæredygtighed og klima.

Kontakt

Charlotte Maria Max

Innovationskonsulent, designleder, udviklingskoordinator

Brugercentreret Innovation


29 20 16 14 Charlotte Maria Max på LinkedIn
APPFWU02V