Skip til primært indhold

Søg penge til innovationsprojekter og –ideer

Er du ansat i Region Syddanmark? Og sidder du med en god idé, kan du nu igen søge støtte til at føre den ud i livet via Region Syddanmarks innovationspulje.

I et udfordret sundhedsvæsen kan innovation bidrage til udvikling af nye løsninger. I budgetaftalen for 2024 er der afsat en pulje på 10 millioner kroner til innovationsprojekter over en 2-årig periode.

  • Her i 2025 åbner innovationspuljen op for 2. ansøgningsrunde til større innovationsprojekter
  • I 2025 vil regionen fortsat prioritere missionen om Et Robust Sundhedsvæsen, og i denne ansøgningsrunde fokuseres der på projekter og ideer, hvor hovedfokus ikke er på AI.

Det betyder dog ikke, at ansøgninger, der indeholder elementer af AI, ikke kan modtage støtte fra innovationspuljen. Det betyder blot, at det vægtes højere, at projektet eller ideen ikke har et hovedfokus på AI.

Innovationspuljen for projektstøtte er todelt, da der kan søges om midler til både større og mindre projekter:

  • 6 mio. kr. bliver tildelt større innovationsprojekter og –indsatser. Midlerne kan derudover anvendes til medfinansiering af større eksterne innovationsprojekter, hvor der ofte er krav om egenfinansiering
  • 1,5 mio. kr. bliver løbende tildelt som mikro-finansiering af små/mindre projekter. Hensigten med disse midler er at tjene som ’seed money’, der kan hjælpe med at udvikle, afprøve og modne innovative idéer til evt. videre projekter.

Læs mere om innovationspuljen og om ansøgningskriterier mv. på Region Syddanmarks intranet.

APPFWU01V