Region Syddanmarks innovationspulje
Er du ansat i Region Syddanmark? Og sidder du med en god idé, kan du nu igen søge om støtte til større innovationsprojekter og – indsatser - Frist: 2. juni 2025.
I 2025 prioriterer regionen fortsat missionen om Et Robust Sundhedsvæsen, og i denne ansøgningsrunde fokuseres der på projekter og ideer, hvor hovedfokus ikke er på AI.
Det betyder dog ikke, at ansøgninger, der indeholder elementer af AI, ikke kan modtage støtte fra innovationspuljen. Det betyder blot, at det vægtes højere, at projektet eller ideen ikke har et hovedfokus på AI.
Innovationspuljen for projektstøtte er todelt, da der kan søges om midler til både større og mindre projekter:
- 4 mio. bliver tildelt større innovationsprojekter og –indsatser. Midlerne kan derudover anvendes til medfinansiering af større eksterne innovationsprojekter, hvor der ofte er krav om egenfinansiering.
- 1,5 mio. kr. bliver løbende tildelt i 2024 og 2025 som mikro-finansiering af små/mindre projekter. Hensigten med disse midler er at tjene som ’seed money’, der kan hjælpe med at udvikle, afprøve og modne innovative idéer til evt. videre projekter.
Du kan læse retningslinjer, ansøgningskriterier, ansøgningsskema for midler målrettet projekter og indsatser på Region Syddanmarks intranet.
Baggrund
Regionsrådet i Region Syddanmark har med innovationsstrategien ”Patienternes sundhed – sammen om innovation” tidligere etableret en pulje på 10 mio. kr. til modning og fremme af innovative idéer.
Over en toårig periode fra 2024-2025 understøtter puljen både innovationsprojekter og –idéer og bidrager til at styrke infrastrukturen for regionens allerede igangsatte innovationsaktiviteter med kompetenceudvikling og videndeling om innovationsarbejde.
Kontakt
