Skip til primært indhold

Rollen som fundingrådgiver i et klinisk miljø

Det andet møde i Region Syddanmarks Fundingnetværk satte fokus på rollen som fundingrådgiver i et klinisk miljø

Fundingrådgiver i et klinisk miljø

Det Syddanske EU-Kontor og Syddansk Sundhedsinnovation stod i fællesskab bag det andet møde i Region Syddanmarks Fundingnetværk.

Denne gang var der fokus på rollen som fundingrådgiver i et klinisk miljø.

Lasse Kaalby Møller, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, og Kjersti Øverland, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, holdt oplæg om de mange roller, som en fundingrådgiver indtager.

De fortalte blandt andet hvordan de er opmærksomme på at udvise fleksibilitet i samarbejdet med forskerne og klinikerne. Fx ved at stå til rådighed, når der opstår mulighed for at hjemtage finansiering til projekter. På den måde er de konstant opmærksomme på at opbygge tillid og kapacitet.

Det kræver selvfølgelig kendskab til funding. Men også engagement og indsigt i forskningen på stedet.

Deltagerne diskuterede i grupper livligt fordele og ulemper ved et tæt samarbejde med forskere og klinikere, og der var enighed om at rollen som fundingrådgiver kræver:

👉 Gode relationer
👉 Forståelse for forskellige arbejdsbetingelser
👉 Fleksibilitet
👉 Tålmodighed
👉 Forventningsafstemning.

Nye møder i netværket i 2025

Region Syddanmarks Fundingnetværk forventer at afholde 3-4 netværks- og temamøder i løbet af 2025.

Kontakt

Maria Hardt Schønnemann

Konsulent

Styring, Udvikling og Viden


29 64 58 84 Maria Hardt Schønnemann på LinkedIn
APPFWU01V