Skip til primært indhold

Implementering af telemedicinske løsninger på tværs af 16 lande i EU

Joint Action eCAN-projektet er afsluttet. Projektet har givet mere viden og større kapacitet, så vi kan blive bedre til at forebygge cancer og sikre behandlingsforløb på tværs af lande og grænser.

Afslutningskonference i Joint Actionen eCAN

Den 28.-29. nov. 2024 var der afslutningskonference i Joint Actionen eCAN.

Syddansk Sundhedsinnovation har de sidste 2 år, sammen med 34 andre organisationer fordelt på 16 lande, arbejdet på at styrke vidensgrundlaget og kapaciteten til at implementere telemedicinske løsninger.

Projektet har haft fokus på:

  • Digital genoptræningsforløb til post-operative kræftpatienter
  • Psykologisk støtte
  • Monitorering af aktivitetsdata.

Selvom der blandt deltagerne er en generel begejstring for potentialet ved telemedicin, så er der også konsensus om, at telemedicin ikke skal erstatte, men komplementere den eksisterende kræftbehandling.

Morten Sønderskov Frydensberg, projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation forklarer,

- Ved konferencen drøftede vi de forskellige arbejdspakkers resultater, hørte patientudsagn, og drøftede hvordan vi kan etablere de rigtige rammer for en fornuftig implementering af telemedicin på kræftområdet.

- Og vi kiggede ind i fremtiden, hvor vi vil bygge videre på erfaringerne fra eCAN i en potentiel ny joint action, hvor Syddansk Sundhedsinnovation og andre danske partnere også vil være repræsenteret.

Projektets anbefalinger til integration af telemedicin i sundhedsvæsenet og det udviklede roadmap

Tjek video her https://ecanja.eu/ hvis du vil vide mere om projektets 16 anbefalinger til integration af telemedicin i sundhedsvæsenet og se det udviklede roadmap.

 

Kontakt

Morten Sønderskov Frydensberg

Projektleder

Brugercentreret Innovation


24 20 91 36
APPFWU02V