Skip til primært indhold

Er du klar? Veerne begynder at komme og I står derhjemme – hvad gør I så nu?

Fra og med i dag, kan gravide par se 6 nye fødselsforberedende film, fra sofaen derhjemme

Region Syddanmarks hjemmeside kan gravide og deres partner se en række film om forskellige emner vedrørende graviditet og fødsel.

Latensfasen - den første fase i fødslen

Filmene omhandler latensfasen, som er den første fase i fødslen, hvor man ofte stadig opholder sig derhjemme. I filmene kommer jordemoderen Ditte med gode råd, viser øvelser og vejleder i, hvad man kan gøre, når veerne indfinder sig.

Filmene kommer omkring emner såsom smertelindring, partners rolle, og hvilestillinger og skal være med til at sikre en tryg oplevelse for gravide og partnere – både før, under og efter fødslen.

De 6 film om latensfasen er produceret af Syddansk Sundhedsinnovation, i tæt samarbejde med Region Syddanmarks fødesteder, og tilføjes til de ni tidligere producerede film om fødsel og graviditet, der ligeledes kan ses på www.rsyd.dk/maver

Hvis du eller din afdeling brug for hjælp til at få produceret lignende digitale tilbud, som kan være med til at understøtte jeres patientinformation, kan I altid kontakte vores filmansvarlige her i Syddansk Sundhedsinnovation.

Kontakt

William Binderup Skaaden

Konsulent

Styring, Udvikling og Viden


30 56 33 39 William Binderup Skaaden på LinkedIn
APPFWU02V