Skip til primært indhold

Det virtuelle møde er blevet hverdag under corona

Syddansk Sundhedsinnovation har udarbejdet to guidelines til, hvordan man arbejder med virtuel facilitering og virtuelle møder

Inspiration i arbejdet med virtuelle møder

Da corona-nedlukningen den 11. marts 2020 ramte Danmark fik det virtuelle møde et boost. Syddansk Sundhedsinnovation har gennem de seneste mange måneder indsamlet erfaringer med virtuelle møder og samlet dem i to guidelines.

Den ene guideline fokuserer på det virtuelle møde, mens den anden guideline handler om virtuel facilitering. Begge guidelines kan tjene som inspiration, for uanset om du er mødeleder, facilitator eller deltager, gør du dig selv en tjeneste ved at forberede dig - også til det virtuelle møde. 

4 tips til det virtuelle møde

Det virtuelle møde fungerer godt til det korte møde, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen. Der er en relativ fast dagsorden med fokus på beslutninger på kendte problemstillinger eller drift. Det virtuelle møde er derimod svært til lange møder, hvor deltagerne ikke kender hinanden.
 
Læs meget mere i guiden om:

  1. Fordele og ulemper ved virtuel vs. fysisk møde
  2. Hvordan du sikrer, at teknikken er på plads 
  3. Hvordan du som mødeleder sætter rammerne for det virtuelle møde. Og med god forberedelse og klar kommunikation bidrager til et velfungerende møde, hvor indholdet er i fokus
  4. Hvordan du som mødedeltager bidrager til, at mødet forløber ligesom når vi mødes fysisk, fx i forhold til at afkode kropssprog og undgå at tale samtidigt.

 

6 tips til virtuel facilitering


Virtuel workshop og facilitering fungerer godt, når man vil have input fra travle mennesker, som i nogen grad kender hinanden, til specifikke og fokuserede problemstillinger. Omvendt bliver virtuel facilitering svært, når opgaven er kompleks og kræver lang tid.
 
Læs meget mere i guiden om:

  1. Virtuel vs. fysisk workshop
  2. Dit valg af kommunikationsplatform, som afhænger af hvilken proces du vil sætte i gang. De tilgængelige platforme har forskellige features, der kan bruges til interaktion og dialog mellem deltagerne
  3. Hvordan du planlægger din workshop for at skabe kreativitet
  4. Hvordan du forbereder deltagerne, så de kan spille aktivt med og være kreative
  5. Hvordan du skaber gode rammer for processen
  6. Hvordan du faciliterer leg og nærhed på afstand.

Kontakt
Har du spørgsmål til virtuelle møder eller virtuel facilitering er du velkommen til at kontakte os:

Randi Lehmann Boesen, rlb@rsyd.dk
Lotte Haag Borg, lhb@rsyd.dk
Trine Egsgaard Køhn, tek@rsyd.dk
René Hølzermann, Rene.Holtzermann@rsyd.dk.

Kontakt

Randi Lehmann Boesen

Innovationskonsulent, udviklingskoordinator

Brugercentreret Innovation


30 27 26 20 Randi Lehmann Boesen på LinkedIn

Lotte Haag Borg

Specialkonsulent, arkitekt m.a.a.

Brugercentreret Innovation


29 24 88 98
APPFWU02V