Skip til primært indhold

Fremtidens operationsstue tages i brug på Odense Universitetshospital

Den 25. marts 2019 skal Øjenafdelingen som den første i gang med at afprøve konceptet for Fremtidens Operationsstue

Fremtidens operationsstue indgår i driften på OUH

Øjenafdelingen bliver det første speciale, som afprøver fremtidens operationsstue på Odense Universitetshospital.

Stuen er bygget på det nuværende Odense Universitetshospital og er en 1:1 kopi af de mediumstørrelse operationsstuer, som bygges på det kommende Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH). Nyt OUH får flest mediumstørrelse operationsstuer. Men der bygges også større og mindre operationsstuer, som bliver tilpasset de operationer, som skal foregår på disse stuer.

Målet med konceptet for fremtidens operationsstue har været at sikre, at flere specialer skal kunne bruge operationsstuen. Stuen er derfor en standardstue med  fleksibilitet, så den kan tilpasses forskellige specialer og sikre optimale drifts- og arbejdsgange på operationsstuen og optimale arbejdsmiljøforhold for personalet.

Klik på billedet og se Tina Nissen, udviklingskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation vise rundt i fremtidens operationsstue.

Klik på billedet og få en 360 graders rundvisning af fremtidige operationsstue.

Indvielse i efteråret 2018

Operationsstuen blev bygget sidste år og indviet 4. september 2018. Siden da er de tekniske installationer, herunder ventilationssystemet, blevet testet. Og nu går de kliniske tests af konceptet så i gang.

APPFWU01V