Skip til primært indhold

Hvordan kan robotter skabe værdi i sygehus og plejesektoren?

HealthCAT-projektet (Health Care Assisting Technology) offentliggør behovsanalyse, der sætter fokus på hvilke behov en robot til ældreplejen skal imødekomme

Robot til ældreplejen
Målet med HealthCAT-projektet er at udvikle en robotprototype, som kan aflaste sundhedspersonalet i plejen af ældre patienter og borgere i sygehus og plejesektoren, så de kan fokusere på kerneopgaven: Omsorg til mennesket.

For at undersøge hvilke behov en robot skal imødekomme har Syddansk
Sundhedsinnovation udarbejdet en grundig behovsanalyse for at identificere disse behov inden udviklingen af en robot sættes i gang.

Brugerinddragelse i behovsafdækning
Den indledende behovsanalyse i HealthCAT-projektet tog afsæt i en bred patient- og medarbejderinvolvering og bestod af observationer, interviews og fokusgruppeinterviews.

Samlet er der gennemført omkring 120 brugerinteraktioner med en række forskellige faggrupper på:

  • Geriatrisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Plejehjemmet Tabea, Fehmar
  • Schleswig-Holstein Universitetshospital (UKSH).

Det samlede mål med behovsanalysen var, at:

  • Identificere områder, hvor personalet har behov for at få lettet deres arbejdsgange
  • Vurdere, hvorvidt disse arbejdsgange kan lettes vha. robotteknologi
  • Kortlægge udfordringer og barrierer ved implementering af robotteknologi.
  • Endelig peger behovsanalysen mod fremtidsscenarier, som kan bidrage til at lette plejepersonalets arbejdsbyrde på fremtidens sygehuse og plejehjem.

Her trykker skoen

Behovsanalysen peger på en lang række udfordringer, der fra et samfunds- og medarbejderperspektiv relaterer sig til den ældre borger/patient.

På baggrund af dybdegående feltarbejde og kvalificering med både tyske og danske medarbejdere er to fremtidsscenarier blevet udvalgt som mest lovende. 

Robotterne er klar. Er vi? – Den svære implementering

Selve udviklingen af robotter er én udfordring.

En væsentlig udfordring ligger også i implementering af robotter på sygehuse og i ældreplejen. For her er den menneskelige faktor i spil. Hos de patienter og borgere det handler om, hos medarbejderne og hos befolkning som helhed.

De af behovsanalysens resultater, som er genereret via ekspertinterviews, kan derfor også omsættes til en guideline for succesfuld implementering. Behovsanalysen har bl.a identificeret udfordringer og barrierer, der gør sig gældende for implementering af robotløsninger til hospitaler og plejehjem. Resultatet er input til en guideline for succesfuld implementering

Kontakt

Louise Halgaard Gotfredsen

Chefkonsulent

Brugercentreret Innovation


21 79 14 04 Louise Halgaard Gotfredsen på LinkedIn
APPFWU01V