Skip til primært indhold

Repræsentanter fra store japanske tech og it-virksomheder besøgte Syddansk Sundhedsinnovation

Ledere og udviklere fra fem af Japans største tech og it-virksomheder og en professor fra Tokyo Universitet besøgte Forskerparken i Odense. Formålet var at få en forståelse for hvordan Odense arbejder strategisk med at gøre byen til centrum for sundhedsinnovation og robotteknologi

Delegationsdeltagerne repræsenterede nogle af de største tech og it-virksomheder i Japan, blandt andet Mitsubishi Electric, Panasonic Corp og Fujitsu Laboratories. Herudover var en repræsentant Tokyo Universitet med i delegationen.

Digitale borgerløsninger

Besøget i Syddansk Sundhedsinnovation var del af et større program med besøg hos Teknologisk Institut og Odense Robotics i Forskerparken. Invest in Denmark i Tokyo stod for besøget, og programmet var i Odense var arrangeret af Odense Kommune, Invest in Odense.

Besøget i Syddansk Sundhedsinnovation havde fokus på sundheds-lt og digitale borgerløsninger.

Katrine Vedel, specialkonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation præsenterede det danske sundhedsvæsen. Med eksemplerne diabetiske fodsår og KOL-programmet lagde Katrine Vedel vægt på, hvordan digitale løsninger bliver mere og mere integreret i det danske sundhedsvæsen også som en del af det tværsektorielle samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis.

Deling af data på tværs af sektorer

Katrine Vedel forklarede de japanske gæster, at en væsentlig forudsætning for telemedicinske løsninger fx til hjemmemonitorering er, at den nødvendige infrastruktur er på plads. Det vil sige, at den fælles it-tekniske løsning, der gør det muligt at dele data på tværs af kommuner, almen praksis og sygehus fungerer. Og det skal fungere fra eksisterende it-systemer, som altså både skal kunne håndtere borgerens egne data og dele dem på tværs.

Her tilbyder Plug & Play test af integration op mod nationale standarder.

Herefter gav Katrine Vedel eksempler på hvordan Syddansk Sundhedsinnovation samarbejdede med med en dansk start up virksomhed om test af deres sundheds-it-løsning.

Test af aktivitet med bevægelsessensorer

I regi af Plug & Play indsamlede forsøgspersoner i foråret 2017 deres personlige data om al fysisk aktivitet via to bevægelsessensorer – i form af et engangsplaster – fra start up virksomheden SENS Innovation.

Efterfølgende arbejdede virksomheden med aktivitetsbasis-filen i samarbejde med Plug & Play og testede løbende hvordan registrering af fysisk aktivitet kan komme til at spille sammen med den danske sundheds it-infrastruktur ved brug af internationale standarder på området.

APPFWU01V