Kinesisk pressehold laver nyhedsindslag i Syddansk Sundhedsinnovation
Den kinesiske TV-kanal CBN optager nyhedsindslag i Syddansk Sundhedsinnovation som del af serien Going abroad
Chinese companies going abroad - to Denmark
China Business Network (CBN) er på tour til de nordiske lande. Dels for at vise eksempler på kinesiske virksomheder, der allerede har etableret sig i Sverige, Norge, og Danmark, dels for at vise nogle af de forretningsområder hvor de nordiske lande heriblandt Danmark er stærke.
Det hele handler om at inspirere kinesiske virksomheder til at etablere sig i Danmark og mere specifikt i Odense. Odense er udvalgt på grund af byens styrkeposition indenfor sundhedsinnovation, e-Health og robotteknologi.
Foruden Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab Plug & Play optog TV-holdet også på Odense Universitetshospital.
Under optagelsen deltog en medarbejder fra det danske Udenrigsministeriums kontor i Shanghai som tolk. Udsendelsen bliver synkroniseret til kinesisk og forventes vist i kinesisk TV til november 2017.
FAKTA
China Business Network (CBN) er Kinas største medie for business i Kina. Deres programmer vises på 37 TV-kanaler i Kina, Hongkong og Macau, og kan dermed nå op til 700 mio. seere. Målgruppen er virksomheder og forretningsfolk.