JA PreventNCD - Overblik, synergier og styrket samarbejdet
JA PreventNCD - Data Management Board mødtes for at skabe overblik, finde synergier og styrke samarbejdet
Når man samler 25 nationer i en fælles indsats for at forebygge ikke-smitsomme sygdomme som kræft, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme i et fælles Joint Action som PreventNCD er det historisk stort.
Så stort at opgaven med at skabe overblik er vigtig i sig selv. Med hele 365 aktiviteter er der således rigeligt at holde styr på
General Assembly for PreventNC i Rom
I forbindelse med General Assembly for PreventNCD 9. - 11. juni 2026 i Rom mødtes Data Management Boardet derfor til en workshop med det overordnede formål at gøre det nemmere at skabe overblik, finde synergier og styrke samarbejdet på tværs af projektet.
Emilie Ebdrup Steenberg-Hansen og Frederikke Kold, Syddansk Sundhedsinnovation, faciliterede workshoppen, hvor boardet sammen skulle videreudvikle det såkaldte Synergy Scopet. Og derefter beslutte hvilke nye funktioner, der skal tilføjes, og prioritere udførelsen.
Synergy Scope er en kort fortalt en Power BI-rapport, der skaber overblik over alle aktiviteter og understøtter delingen af viden i PreventNCD.
Data Management Board, består af en repræsentant for hver arbejdspakke i JA PreventNCD. Ved dagens workshop mødtes en lille effektiv gruppe med syv deltagere.
Dagen startede med en idécirkel, hvor alle gode forslag kom på bordet. Efterfølgende blev ideerne prioriteret i en sorteringsmatrix og boardet besluttede hvilke ideer, der skal arbejde videre med.
Frederikke Kold opsummerer,
- Det blev en vellykket workshop med masser af energi, engagement og gode diskussioner. Vi fik en lang liste med hjem. Fyldt med værdifulde input og en klar fornemmelse af, at vi har fået nogle vigtige perspektiver med os til det videre arbejde med at udvikle Synergy Scopet.
Kontakt