Skip til primært indhold

Kulturbærer for innovation - hold 4

Interesserer du dig for innovation, og kunne du tænke dig at styrke dine kompetencer og få værktøjer til at arbejde med innovationsprojekter, som kan skabe positive forandringer for patienter samt i dit lokale miljø og i organisationen som helhed?

TID: Kurset består af 6 moduler, som afholdes i perioden 27 maj og frem til 6. oktober. Det første modul afholdes som online webinar og de resterende afholdes som fysiske workshopdage.

STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M.

MÅLGRUPPE: Kurset er for ledere og medarbejdere på sygehusene og socialområdet i Region Syddanmark, der har potentiale til at blive kulturbærere for innovation. Det forventes, at deltagerne har interesse i at udvikle deres kompetencer inden for innovationsledelse og har mulighed for at arbejde med innovationsprojekter i deres daglige arbejde.

TILMELDING: via Plan2Learn senest d. 13 maj. 

Kurset består af en blanding af oplæg og arbejde med øvelser og opgaver relateret til egne cases.

Innovationskursus

Region Syddanmark tilbyder fortsat ledere og medarbejdere på sygehusene og socialområdet et innovationskursus, der støtter dig i at blive kulturbærer for innovation.

Vi tager udgangspunkt i cases fra din egen hverdag for at sikre, at innovationskurset giver dig kompetencer og værktøjer til at arbejde med lokale innovationsprojekter, som kan skabe positive forandringer i både din egen hverdag og i Region Syddanmark som helhed.

Det får du ud af kurset

  • Et solidt fundament i innovationsmetoder og -værktøjer, som du kan anvende på egen afdeling og på tværs af sygehuset og regionen.
  • Kompetencer til at arbejde med lokale behov og innovationsprojekter baseret på cases fra din egen praksis.
  • Kompetencer til at drive innovationsprojekter i samarbejde med din ledelse og kolleger, og derved bidrage til at styrke lokale innovationsmiljøer.
  • Værktøjer til forankring og styrkelse af en positiv innovationskultur i din afdeling

Det forventer vi af dig og din leder

Vi forventer, at du har interesse for at udvikle dine kompetencer inden for innovationsledelse og har mulighed for at arbejde med innovationsprojekter i dit daglige arbejde. Helt konkret vil der være opgaver, der skal arbejdes med i egen praksis imellem modulerne.

Vi forventer, at du deltager i alle 6 moduler.

Din leder forventes at deltage på modul 1 og 6.

 

Tidsplan - hold 4

Modul 1: Kick-off – introduktion til innovationskursus

  • Dato: 27. maj 2026: Webinar kl. 14 - 15.
  • Indhold: Introduktion til kurset og innovationskompetencer samt forventningsafstemning. Sammenhæng mellem innovation og forbedring.

Modul 2: Rundt om innovation

  • Dato: 8. juni 2026: Workshop kl. 9.00 - 15.30.
  • Indhold: Introduktion til forskellige typer af innovation, hvad der driver innovation og hvilke kompetencer, der styrker innovation. Sprintafprøvning af innovationsproces.

Modul 3: Forstå udfordringer og behov

  • Dato: 9. juni 2026: Workshop kl. 9.00 - 15.30.
  • Indhold: Introduktion til at få øje på udfordringer og brugernes behov. Viden om, hvordan man indtager en spørgende og reflekterende position gennem interviews.

Modul 4: Bliv nysgerrig gennem spørgsmål

  • Dato: 26. august 2026: Workshop kl. 9.00 - 15.30.
  • Indhold: Introduktion til at analyse data og arbejde med kontekstforståelse. Udarbejdelse af mulighedsrum og innovationsspørgsmål, som motiverende middel til at få nye perspektiver på problemstillinger.

Modul 5: Samarbejde om idéudvikling

  • Dato: 17. september 2026: Workshop kl. 9.00 - 15.30.
  • Indhold: Introduktion til at få nye ideer og omsætte dem til sammenhængende koncepter og prototyper. Facilitering af samarbejde og samskabelse.

Modul 6: Rammer for at afprøve og eksperimentere

  • Dato: 6. oktober 2026: Workshop kl. 9.00 - 15.30.
  • Indhold: Introduktion til ledelse omkring arbejdet med innovation, herunder adfærdsledelse samt fokus på psykologisk tryghed og motivation.

 

Innovationspulje

Foranlediget af Region Syddanmarks innovationsstrategi blev der ved Budget 2024 prioriteret midler til en innovationspulje.

En del af midlerne er allokeret til udvikling af innovationskompetencer, der indgår som en blandt flere indsatser i innovationsstrategien.

Indsatsen skal styrke en fælles innovationskultur og –kompetencer blandt medarbejdere på tværs af enheder og stabe i regionen.

Kontakt

Randi Lehmann Boesen

Specialkonsulent, udviklingskoordinator, antropolog

Brugercentreret Innovation


29 10 06 20 Randi Lehmann Boesen på LinkedIn

Lotte Haag Borg

Specialkonsulent, arkitekt

Brugercentreret Innovation


29 24 88 98
APPFWU01V