AI i sundhedssektoren: Udbud og indkøb af AI-løsninger
Den 15. maj inviterer RAIN til et netværksmøde med fokus på udbud og indkøb af AI-løsninger i sundhedssektoren
TID: 5. maj 2025, kl. 11.30-15:00.
STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M
MÅLGRUPPE: Klinikere, øvrigt sygehuspersonale og andre, som arbejder med eller understøtter udvikling og implementering af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet.
TILMELDING: Tilmeld dig her. Deltagelse er gratis. Vi byder på en sandwich ved ankomst.
På dette RAIN-netværksmøde kan du høre mere om de konkrete erfaringer der er blevet gjort i den første udbud- og indkøbsproces af AI-beslutningsstøtte til mammografiscreening i Danmark.
Program - opdateres løbende
Udbud og indkøb af AI – erfaringer fra den første proces i Region Syddanmark
Hvad kræver det at gennemføre den første udbuds- og indkøbsproces for en AI-løsning i sundhedssektoren?
Til dette netværksmøde deler projektlederne Arne Skovhaug og Marie Louise Refslund Hindrichsen deres erfaringer fra processen med at anskaffe en AI-baseret mammografiløsning i Region Syddanmark.
For hvordan adskiller udbud og indkøb af AI sig fra andre teknologier? Hvilke udfordringer og barrierer kan opstå undervejs? Og hvordan sikrer man, at den valgte løsning passer bedst til praksis?
Sparring og vidensudveksling
Som deltager får du mulighed for dialog med projektlederne og andre eksperter fra centrale temaer i udbuds- og indkøbsprocessen. Gennem gruppedrøftelser kan du aktivt bidrage med dine egne perspektiver og erfaringer – for hvilke overvejelser bør man gøre sig, når man køber AI-løsninger til sundhedssektoren.
Netværk og dialog
Dagen lægger op til aktiv sparring og vidensdeling på tværs af fagområder, så du ikke bare får ny viden med hjem, men også styrker dit netværk.
Kontakt

Maria Skov Baungaard
Projektleder
Brugercentreret Innovation
23 29 63 75 maria.skov.baungaard@rsyd.dk