Skip til primært indhold

Stort byggeri til ældre borgere i Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune planlægger stort projekt i Munkebo, som skal fremtidssikre tilbuddene til kommunens ældre borgere. Borgere og medarbejdere inddrages i planlægningen.

Kerteminde Kommune, er som mange kommuner i Danmark, udfordret af et stort pres på plejeboliger. Kommunen er derfor i gang med en større udvidelse af tilbuddene til de ældre borger.

Et stort projekt i Munkebo er i støbeskeen. Det drejer sig om byggeriet af et ny plejehjem, et demensdagcenter og en funktion for udkørende sygeplejersker. Alle tre funktioner skal ligge på den store grund, også kendt som Fileten, som er placeret mellem Lindøalleen og Munkebovej. Projekterne, som udbydes samlet, forventes færdige i 2026.

Syddansk Sundhedsinnovations rolle

I forbindelse med planlægningen af byggeriet har Sundhed, Handicap og Rehabilitering i Kerteminde Kommune bedt Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) om at facilitere en brugerproces, som skal sikre viden om ønskerne til byggeriet. Brugerprocessen skal dermed bidrage til at konkretisere byggeprogrammet i tæt samarbejde med Kerteminde Kommune og bygherrerådgiver Rambøll.

SDSI’s opgaver består i:

  • Facilitering af brugerworkshops
  • Feltstudier på eksisterende faciliteter
  • Skriftlig og grafisk formidling af resultater af workshops og feltstudier
  • Medforfatter til byggeprogrammer i samarbejde med Rambøll
  • Funktionsplanlægning: Arealberegning, volumenstudier, rumdisponering
  • Bidrage med fagspecifik rådgivning om plejeboliger og demensvenlig indretning
  • Kvalificering af materialer og overflader.

Samarbejdspartnere

  • Kerteminde Kommune (bygherre) Sundhed, Handicap og Rehabilitering samt Ejendomsadministrationen (projektleder).
  • Syddansk Sundhedsinnovation (rådgivning, brugerproces)
  • Rambøll (bygherrerådgiver)

Projektperiode: Start 2021. Forventet slut: 2023.

Kontakt

Kristine Nielsen

Specialkonsulent, arkitekt, teamkoordinator

Innovativt Byggeri og Drift


29 20 22 04
APPFWU02V