Digitaliseringen af sundhedsvæsenet er en bunden opgave, men vi fejler konstant. Hvorfor?
Vi har hørt den gang på gang. Vi bliver flere ældre og kronikere, men vi får færre hænder i sundhedsvæsenet. Digitalisering er her en af måderne, hvorpå vi kan afbøde konsekvenserne af den udvikling.
Alligevel viser undersøgelser, at under 30 % af digitale transformationer reelt lykkes med at skabe den ønskede forandring.
Tirsdag 38. april 2026 dykkede vi ned i præcis dette paradoks på kurset ”Ledelse i Digitalisering”. Et forløb jeg faciliterede sammen med min kollega Randi Lehmann Boesen ved uddannelsesforløbet 'Kompetencer til Ledelse i Digitalisering' i Syddansk Sundhedsinnovation sammen med Det Digitale Sundhedscenter.
Bud på hvordan vi kan opnå større succes med digitaliseringen
Som billederne afslører arbejdede vi i fællesskab på at finde ud af, hvordan vi adresserer dette. Baseret på deres erfaringer og min læsning af litteraturen på området, er her mine bud på, hvad vi kan gøre for at opnå større succes med digitaliseringen:
- Myten om at digitalisering er "kommunikation-light" Mange tror, at skærmbesøg og digitale forløb gør arbejdet lettere. Det er forkert. Når fysioterapeuten eller sygeplejersken ikke længere fysisk kan aflæse borgerens kropssprog, eller mærke efter på kroppen stiller det tværtimod større krav til de interpersonelle færdigheder. Det kræver større kommunikative kompetencer at skabe nærvær gennem en linse. Digitalisering mindsker ikke behovet for menneskelige evner det forstærker det.
- Den faglige sorg spænder ben (hvis vi ignorerer den) Når teknologien svigter i driften, skyldes det sjældent, at personalet er "teknologiforskrækkede". Det skyldes ofte, at vi beder dem om at slippe en dyb kropslig faglighed. Modstanden er data på højt fagligt engagement. Hvis vi udruller it-systemer uden at anerkende, at det kræver et fagligt paradigmeskift, er sandsynligheden for at fejle stor.
- Psykologisk tryghed er IKKE god stemning, det er "søskende-teams" For at klare de øgede krav råber ledelsesgangene på "psykologisk tryghed". Men det er blevet et uldent buzzword for hygge. Ægte psykologisk tryghed minder mere om en søskenderelation. Søskende pakker ikke tingene ind. De tør sige: "Det her system er elendigt for borgeren" eller "Jeg føler mig inkompetent bag skærmen", uden frygt for at relationen brister. Uden den "søskende-tryghed" skjuler vi vores tvivl og så dør implementeringen i stilhed.
Digital transformation er ikke et it-projekt. Det er et menneskeligt forandringsprojekt.
Kontakt
Giajenthiran Velmurugan
Projektleder, ph.d. i Teamdynamikker
Brugercentreret Innovation
23 84 91 04 gv@rsyd.dk