Bliv kulturbærer for innovation - 3. hold har gennemført og nyt hold starter i maj
Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere på sygehusene og socialområdet i Region Syddanmark.
Den 11. marts fejrede vi, at det tredje hold af kursister gennemførte kompetenceforløbet, hvor de har opnået værktøjer og viden til at arbejde med innovationsprojekter.
Kurset har haft fokus på at udvikle deltagernes kompetencer og givet dem indsigt i, hvad der kendetegner en stærk innovationskultur.
Interesserer du dig for innovation, og vil du arbejde med innovationsprojekter?
Kurset er til dig, som er leder eller medarbejder på sygehusene og socialområdet i region Syddanmark. Gennem arbejdet med lokale cases får du kompetencer til at skabe løsninger, der gør en positiv forskel – både for din afdeling og for region Syddanmark som helhed.
Hvad får du ud af at deltage på kurset?
- Et stærkt fundament i innovationsmetoder og -værktøjer, som du kan anvende i egen afdeling og på tværs af sygehuset og regionen.
- Kompetencer til at arbejde med lokale behov og innovationsprojekter baseret på cases fra egen praksis.
- Kompetencer til at drive innovationsprojekter i samarbejde med ledelse og kolleger, og derved bidrage til at styrke lokale innovationsmiljøer.
- Værktøjer til forankring og styrkelse af en positiv innovationskultur i din afdeling.
Nye holdopstart til maj og til efteråret
Du kan nu tilmelde dig kurset med opstart d. 27. maj via Plan2Learn.
Kurset afholdes i Syddansk Sundhedsinnovation i Odense og består af seks moduler fordelt på et webinar og fem heldagsworkshops.
Der vil være endnu et kursushold til efteråret - følg med på vores hjemmeside eller LinkedIn for information om, hvornår du kan tilmelde dig.
Kontakt
Randi Lehmann Boesen
Specialkonsulent, udviklingskoordinator, antropolog
Brugercentreret Innovation
29 10 06 20 rlb@rsyd.dk Randi Lehmann Boesen på LinkedIn