Skip til primært indhold

Netværksmøde i RAIN: Region Syddanmarks Innovationspulje

Hybridevent 20. juni 2022 om Innovationspuljen 2022, som kan søges af medarbejdere i Region Syddanmark med projekt-ideer inden for digital innovation

Onlinemødet fandt sted den 20. juni 2022, 15:30 - 17:00. Du kan her se eller gense mødet i videoen.

Region Syddanmarks Innovationspulje 2022 er åben for ansøgninger

Ved dagens RAIN-møde præsenterede Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital, innovationspuljens formål og visionerne med den. Bjarne Dahler-Eriksen sidder med i bedømmelseskomitéen.

Der var desuden mulighed for at høre mere om erfaringer fra projekter, der tidligere har modtaget støtte fra puljen, og stille spørgsmål til ansøgningsprocessen,

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Dagens program var:

  • Velkommen
  • Præsentation af Innovationspuljen 2022
    ved Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på OUH
  • Projektoplæg om ”Automatisering af laboratoriearbejdsgange i forbindelse med digitalisering af patologi” (Patologirobot)
    ved Tina Green, ledende overlæge ved patologisk afdeling på OUH
  • Projektoplæg ”Virtual Planlægning og 3D Print af Kirurgiske Guider til Kunstig Skulderoperationer”
    ved Michael Boelstoft Holte, ingeniør ved kæbekirurgisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus
  • Afrunding og tak for i dag.

Innovationspuljen i Region Syddanmark

Innovationspuljen 2022 er åben og kan søges af medarbejdere i Region Syddanmark med projektidéer inden for digital innovation. Ansøgningsfristen er den 1. august 2022.

Innovationspuljen er en del af Region Syddanmarks digitaliseringsstrategi, som løber fra 2022 til 2024, hvor der er afsat en pulje på 10 mio. kr. til innovationsprojekter.

Alle enheder i Region Syddanmark med projektideer, der omhandler anvendelse og udvikling af kunstig intelligens/machine learning, kan søge puljen. Derudover kan puljen også anvendes til støtte af andre former for digital innovation, f.eks. anvendelse af virtual reality.

Bedømmelseskriterierne er:

  • Projektet skal have et klart sigte på digital innovation med fokus på udvikling og anvendelse af kunstig intelligens, machine learning og/eller virtual reality
  • Projektet skal understøtte en relevant nyudvikling og en forbedret kvalitet i de digitale løsninger, som Region Syddanmark tilbyder borgere, patienter og personale
  • Projektet skal starte på et modent udviklingsstadie, som sikrer, at projektet resulterer i konkrete tiltag og produkter, der kan tages i brug og overgå til driften ved projektets afslutning
  • Projektet skal have potentiale til at kunne skaleres op og få bred anvendelse i hele Region Syddanmark
  • Projektet kan understøtte det tværsektorielle samarbejde ved hjælp af nye digitale løsninger
  • Projektet skal have klart billede af hvilke arbejdsgange, der påvirkes af projektet, og dermed et billede af den eksisterende arbejdsgang (as-is) og den, efter projektet er gennemført, kommende arbejdsgang (to-be)
  • Projektet har en realistisk ide om afledte driftsomkostninger af projektet og dets implementering i drift.

Du kan læse mere om innovationspuljen på Region Syddanmarks intranet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at skrive til ahs@rsyd.dk, så får du mere information om eventen.

RAIN

RAIN er et netværk om kunstig intelligens for offentlige og private aktører fra hele landet, herunder klinikere, forskere, it-folk, jurister, projektledere m.fl. Netværksmøderne handler blandt andet om forskellige aspekter af AI og giver rig mulighed for at udveksle erfaring med andre, som arbejder med AI i sundhedsvæsenet. 

RAIN startede i 2019 og er et regionalt samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, Center for Klinisk AI (CAI-X) - Syddansk Universitet, Regional IT i Region Syddanmark, Radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital og Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Kontakt

Anne Hagelskjær Skovlund

Specialkonsulent

Brugercentreret Innovation


24 34 64 14
APPFWU01V