Skip til primært indhold

WHINN 2023 - State of play for AI i sundhedsvæsenet

Hvor står arbejdet med AI-løsninger til sundhedsvæsenet lige nu? Denne WHINN-event 8. november giver et bud på status for AI-løsninger til sundhedsvæsenet.

TID:  8. november 2023, kl. 9.30 - 12.00.

STED: Kantine, Hovedbygning, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M

MÅLGRUPPE

TILMELDING: Tilmeld dig på whinn.dk, hvor du også kan læse mere om hele WHINN 2023 - programmet. 

Hvor står arbejdet med AI-løsninger til sundhedsvæsenet lige nu? Hvilke erfaringer har vi gjort os, hvad er barriererne for at komme videre herfra og hvordan fjerner vi dem?

Til denne WHINN-event inviterer RAIN og Danish Life Science Cluster en bred skare af personer, som på hver sin måde arbejder på at udvikle AI-løsninger til sundhedsvæsenet.

Program

9:30 Velkommen

  • RAIN – Netværk for AI i sundhedsvæsenet v/ Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark
    Netværket om Datadrevet Digitalisering af Sundhedsvæsnet v/ Danish Life Science Cluster

9:40 Introduktion: Rejsen hen imod en AI-støttet digital patologi

  • v/Niels Marcussen, professor og cheflæge i patologi, Sygehus Sønderjylland og medlem af Region Syddanmarks AI-styregruppe.

10:00 Pitch af fem cases:

MDR-forordning og CE-mærkning i praksis

  • v/Taus Holtug, medstifter og CEO i evido.health.
    Hver fjerde af os har eller udvikler kronisk leversygdom uden at vide det. Evido.health har udviklet et AI-baseret diagnostisk redskab til den primære sektor. Løsningen, som udspringer af omfattende klinisk forskning, hjælper til tidlig opsporing af og støtte til kronisk leversygdom. CEO og medstifter af evido.health, Taus Holtug, vil fortælle om AI-løsningen og deres arbejde med at opnå CE-mærkning.
  • v/Brian Hedegaard, CEO og principal advisor i rådgivningsvirksomheden Probatus.
    Processer og aktiviteter, der sikrer compliance med MDR-forordningen er et krav for at opnå CE-mærkning. Men hvordan balancerer man det overfor ressourcebegrænsninger og behovet for agilitet? Det vil CEO i rådgivningsvirksomheden Probatus, Brian Hedegaard, give os sit blik på, baseret på sin dybe indsigt i regulatoriske krav og sine mange års erfaring med at rådgive virksomheder i netop dette.

Infrastruktur, løsning og implementering af AI i sundhedsvæsnet

  • v/Henrik Johansen, specialkonsulent i Region Syddanmarks tværgående AI-enhed.
    I 2022 oprettede Region Syddanmark en dedikeret AI-enhed på tværs af it-stab og sygehuse og investerede i at styrke infrastrukturen for AI-løsninger. Specialkonsulent og it-arkitekt, Henrik Johansen, vil give os et indblik i AI-enhedens arbejde og visioner for fremtidens AI-infrastruktur.
  • v/Marianne Johansson Jørgensen, Forskningsleder på Regionshospitalet Horsens
    Sepsis er almindelig blandt indlagte patienter og en stor økonomisk belastning for samfundet. +Priokritisk er et AI-baseret beslutningsstøtteværkstøj, der er udviklet på baggrund af Tværspor-data, og som kan opspore klinisk forværring blandt indlagte patienter.
    Oplev Forskningsleder fra Regionshospitalet Horsens, Marianne Johansson Jørgensen, fortælle om, hvordan løsningen kan hjælpe klinikerne og sikre bedre patientforløb.
  • v/Michael Werenberg Mikkelsen, chef for sundheds-it på Aarhus Universitetshospital.
    En ting er den tekniske udvikling og indkøb af AI-sundhedsløsninger til klinisk anvendelse på et hospital. En anden ting er sikringen af, at teknologien også i praksis implementeres på en måde, så den løser de identificerede problemstillinger. Michael Werenberg Mikkelsen arbejder på Aarhus Universitetshospital med bl.a. at sikre, at eksempelvis arbejdskraftbesparende sundhedsteknologier bliver implementeret på måder, der leverer den eftersøgte værdiskabelse for medarbejderne og patienterne.

10.30 Dialog med speakers i grupper

10.50 Pause

11.05 Fortsat dialog med speakers – grupperne bytter

11.25 Paneldebat

Vi runder formiddagen af med en paneldebat med 

  • Marie Paldam Folker, chef for Center for Digital Psykiatri og medlem af regeringens strukturkommission
  • Lars Bech-Jørgensen, fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen i DI Life Science
  • Anja Lund, Regionsrådsmedlem for Venstre og formand for digitaliserings- og innovationsudvalget, Region Syddanmark.

Moderator: Frederik Mølgaard Thayssen, Principal Project Manager, Alexandra Instituttet.

12.00 Tak for nu og frokost

Kontakt

Anne Hagelskjær Skovlund

Specialkonsulent

Brugercentreret Innovation


24 34 64 14
APPFWU01V